23948sdkhjf

NGO får medvind mod rederiers fragt af plastaffald ud af Europa

NGO'en Plastic Change har i flere år kæmpet for at stoppe rederiers transport af plastaffald til lande udenfor EU, som ikke kan håndtere affaldet - blandt andre det danske rederi Mærsk

5.600 underskrivere har allerede tilkendegivet, at de støtter op om NGO'en Plastic Changes kamp for at stoppe det danske rederi Mærsk i transport af plastaffald til lande udenfor EU.

I går - den 1. december - kom Plastic Change et skridt nærmere målet, da EU’s Miljøudvalg stemte for et forslag til revision af EU’s affaldsforordning. Et centralt element i forslaget er et totalt forbud mod eksport af plastaffald ud af EU. Bliver eksportforbuddet en realitet, vil det være en stor både social og miljømæssig sejr, skriver plasticchange.dk.

Baselkonventionen blev pr. 1. januar 2021 udvidet til at omfatte forbud mod eksport af farligt plastaffald og plastaffald, der er svært at genanvende, fra EU til ikke-OECD-lande såsom Malaysia, Filippinerne og andre lande, overvejende i det globale syd.

"Men trods Baselkonventionen transporteres der dog fortsat enorme mængder plastaffald ud af Europa, hvoraf en del foregår via kriminelle netværk. Ifølge Global Initiative Against Transnational Organized Crime involverer den ulovlige affaldstransport et omfattende netværk af mæglere, genanvendelsesvirksomheder, logistik- og shippingvirksomheder samt korrupte embedsmænd (ofte i havne)," siger Louise Lerche-Gredal, adm. direktør i Plastic Change i en udtalelse og kalder "et forbud mod eksport af plastaffald ud af EU helt afgørende for vores incitament til at reducere det europæiske plastaffald, og til at etablere en effektiv og rentabel genanvendelsesøkonomi inden for EU," hvilket falder i tråd med EU-Kommissionens mål om, at øge mængden af genanvendt plast i plastemballage.

Forslaget er i dag stemt igennem af Parlamentets udvalg for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, og skal nu videre til afstemning i Parlamentet, hvilket forventes at ske i begyndelsen af det nye år.

Eksporten

I en rapport fra 2021 estimeredes indtægterne fra det ulovlige affaldsmarked i 23 EU-medlemsstater til i 2019, at være op mod 15 mia. euro. En anden rapport fra Interpol viser ligeledes, at der fra 2018 til 2020 har været en alarmerende stigning i ulovlig handel med plastikaffald over hele verden med store menneskelige og miljømæssige konsekvenser.

Kilde: Plastic Change

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094