Da færgen 'Prinsesse Isabella' torsdag aften skulle lægge til i Sælvig Havn på Samsø, gik ankomsten ikke som planlagt.
Færgen kom ind mod havnen i en for skæv vinkel og ramte landrampen. Sammenstødet skubbede rampen ud af position og beskadigede de mekanismer, der får den til at bevæge sig.
Kort efter ramte færgen også en gummiafskærmning på den modsatte side af havnen, hvor endnu en del af færgens udstyr blev beskadiget.