23948sdkhjf

Maritimt Synspunkt: E-metanol kan gøre eksisterende færger grønne

Indlægget er skrevet af John Kjær, Head of sales & business development hos Hydrogen Valley

Danmark har fået sine første el-færger. Ærø og Fanø kan nu nås med passagerfærger, der drives lydløst og emissionsfrit frem af el – til glæde for passagerer, besætning og ikke mindst beboerne omkring havneanløbene.

Men ikke alle færger kan erstattes af el-færger. Nogle ruter er for lange til tunge batterier, og i nogle områder af Danmark er elforsyningen ikke god nok til at lade en el-færge op. Her vil en sådan løsning kræve store investeringer i udvidelse af distributionsnettet. E-metanol er i den sammenhæng et interessant grønt alternativ, og netop nu er Hydrogen Valley sammen med en række danske virksomheder og organisationer - Nordhavn, Advent Technologies, OSK-ShipTech, EMENERGI, DBI, AAU Energy og Energy Cluster Denmark - i gang med at undersøge muligheden for, at Læsø Kommune kan sejle grønt på færgeruten mellem Frederikshavn og Læsø.

E-metanol er som en katalyse af brint og CO2 grøn, hvis den er baseret på brint fra vedvarende kilder som vind og sol samt CO2 fra en biogen kilde som fx biogas. Dernæst er den flydende og kan håndteres på lignende måde som diesel. E-metanolen kan fx fragtes til færger på en lastbil og dermed nå ud til havne i selv fjerntliggende områder.

Der er masser af tilgængelig metanol nu - men skal metanolen være 100 pct. grøn, skal den produceres på basis af vedvarende kilder, og det produkt er endnu ikke tilgængeligt i større skala på markedet

Men anvendelse af metanol kræver ændringer i maskinrummet på færgerne. Både af hensyn til sikkerheden men også fordi, at energitætheden er lavere i metanol end i diesel. Det gør, at der enten skal mere brændstof ombord, eller at man skal tanke oftere. Heldigvis er det nogle forhold, som nemt kan håndteres - specielt med de kompetencer, der er blandt virksomhederne i projektet inden for design, motorer, energioptimering/analyse og sikkerhed.

Spændende fremtid

Og fremtiden ser spændende ud. Faktisk har Stena Germanica på ruten mellem Gøteborg og Kiel allerede sejlet på metanol i flere år. Og skibsmotorer, der kan drives på næsten ren metanol, er allerede på markedet, samtidig med, at flere producenter lancerer nye motorer netop nu. Nordhavn A/S har sammen med Scandinaos AB motorer, der er klar. Desuden har store producenter som MAN Energy Solutions, Wärtsila og ABC Engines metanolmotorer, som enten er klar eller bliver lanceret i de kommende måneder. Det sker samtidig med, at brændselscelleteknologien, som Advent Technologies udvikler og producerer, er interessant til maritime løsninger.

Metanol-motorer kan allerede nu indgå i nybygningen af skibe, men de kan også bygges ind i maskinrummet på eksisterende færger som en retrofitting. Det sidste kan sandsynligvis give mening i nogle af de 53 indenrigsfærger i Danmark, som i dag sejler på diesel. Mange af dem har en lang levetid foran sig - og det vil ikke være oplagt at skifte dem ud med nybyggede grønne færger her og nu. Hverken økonomisk eller miljømæssigt. En færge er en langtidsinvestering, som for ejerne – hvad enten det er en kommune, og dermed borgerne, eller private investorer – skal kunne tjenes hjem igen over en længere årrække. Nybygning af en færge udleder desuden en relativt stor mængde CO2 - typisk 30% af færgens totale udledning i skibets levetid. Derfor kan det give mening at ”beskytte” den investering, som er foretaget i form af økonomi og CO2-udledning, i eksisterende sejlduelige færger og tænke i retrofitting som alternativ.

Masser af metanol

Der er masser af tilgængelig metanol nu - men skal metanolen være 100 pct. grøn, skal den produceres på basis af vedvarende kilder, og det produkt er endnu ikke tilgængeligt i større skala på markedet. Men også her er det et spørgsmål om kort tid, før det sker. Store anlæg til produktion af e-metanol er under projektering flere steder i Danmark og vil sandsynligvis kunne levere grøn metanol i større skala inden for de kommende fem år.

Sideløbende med, at der gøres klar til produktion af e-metanol, og motorerne bygges til at sejle på dette grønne brændstof, forestår nu arbejdet med at undersøge, hvordan man med fordel kan skifte fossile brændstoffer ud med e-metanol. Det arbejde er nu i sin afsluttende fase i forbindelse med Læsø-færgen Margrete, og om kort tid vil projektgruppen kunne præsentere sine beregninger af energiforbrug, pris, ændringer i logistik og sikkerhedsforhold.

Udover færgedrift kan grøn metanol og brændselsceller også være interessant inden for andre former for maritim transport samt fiskeri. Skærpede krav fra havne, kunder og forbrugere – men også fra International Maritime Organization – om reduktion i CO2-udledning fra skibe gør, at erstatningen af fossile brændstoffer med grønne alternativer vil komme mere og mere i fokus inden for maritim transport i de kommende år.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Kendt megabygning i Københavns Havn vinder designpris
Sag berammet: Til marts skal 28 russere i landsretten
FBC og fagforeninger strides om arbejdsregler på havet
LEDER: Havnearealer er jaget vildt
Havareret øfærge sejlet til værft
DSV vil skrumpe medarbejderstaben - uden massefyringer
Andre Nordiske Medier
Metal Supply DK
Transportmagasinet
Jern & Maskinindustrien
Motor-magasinet
Nordiske Medier DK
EnergyIslandNews

Send til en kollega

0.157