23948sdkhjf

Uro om Ruslands olie presser tankmarkedet op

Allerede i næste uge træder nye EU-sanktioner i kraft, der skal besværliggøre eksport af russisk olie - det vil presse fragtraterne, vurderer Maersk Tankers

Fra den 5. december er det ikke længere muligt for EU-lande at importere råolie fra Rusland. Forbuddet er den seneste sanktion over for Rusland, efter landets invasion af Ukraine i februar i år og kan få stor indflydelse på tankmarkedet, vurderer administrerende direktør, Christian M. Ingerslev, Maersk Tankers over for Reuters.

- Hårde nye sanktioner mod russiske olieforsendelser, der træder i kraft fra december, vil sandsynligvis øge de allerede høje tankrater, da købere løber om kap om at erstatte laster og er tvunget til at bruge længere ruter, fortæller han.

Forbuddet fra den 5. december på import af råolie følges op af en ny sanktion fra den 5. februar næste år, der betyder et stop for import af alle olieprodukter fra Rusland til EU.

Formålet med sanktionerne er at hindre Rusland i at have råd til at føre krig i Ukraine, men vil også presse olieforbrugerne til at finde olie betydeligt længere væk, samtidig med at de kunder, der stadig anvender russisk olie, er længere væk i forhold til EU.

- Europa, som tidligere importerede 1 million tønder om dagen, bliver nødt til at hente olien fra for eksempel Mellemøsten, hvilket igen vil føre til mere efterspørgsel, siger Christian M. Ingerslev til Reuters, og gør opmærksom på, at rederier med speciale i tørlast nu ser muligheder i at gå ind i tankmarkedet.

Ifølge nyhedsbureauet vil EU-sanktionerne blive fulgt op af en G7-beslutning om at sætte loft over fragtraterne, men det er stadig usikkert, hvor loftet kommer til at ligge, og hvad det skal omfatte.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078