23948sdkhjf

Anklager kræver mindst et års fængsel til formodet pirat

40-årig blev som den eneste af formodede pirater bragt til Danmark efter ildkamp. Han kræves idømt fængsel

En nigeriansk formodet pirat skal idømmes en straf på mellem et års fængsel og et år og tre måneder.

Det mener anklagemyndigheden, oplyser anklager Marie Tullin i sin procedure i Københavns Byret fredag. Hun kræver også manden udvist med et indrejseforbud i 12 år.

Den 40-årige nigerianske mand er tiltalt for at have forvoldt fare for danske soldaters liv, da der fra en båd med formodede pirater blev skudt mod dansk forsvars helikopter i Guineabugten ud for Nigerias kyst.

Den anden af sagens anklagere, Jonathan Gasseholm, fortæller i retten, at han mener, at den formodede pirat skal dømmes, selv om han ikke selv skød.

- Det er ikke kun en person på skiffen (båden, red.), som får en lys idé. Det er piratgruppen som helhed. Vi ser ikke nogen tage afstand, siger han.

Den tiltalte formodede pirat blev såret og fik amputeret sit ene ben i ildkampen, der fandt sted 24. november sidste år og er som den eneste af dem bragt til Danmark.

Men selv om der gælder et lighedsprincip i dansk ret, mener Marie Tullin, at man kan dømme og straffe den etbenede mand.

- Lighedsprincippet er ikke til hinder for, at man i samme sag udmåler forskellige straffe, siger hun.

Det danske forsvar var sendt på mission i området for at afskrække pirater.

Langt ude på havet

I første omgang observerede en Seahawk-helikopter fra den danske fregat "Esbern Snare" gruppen af formodede pirater, der sejlede i en båd langt ude på havet.

Helikopteren fløj kort tilbage til fregatten for at tanke, inden den vendte tilbage til de formodede pirater. De skulle stoppes. Helikopteren forsøgte at advare gruppen og affyrede flere varselsskud.

Men så blev der skudt tilbage fra de formodede pirater. Det skete ifølge anklageskriftet i to omgange på henholdsvis 225 og 217 meters afstand, og soldater i helikopteren forklaret, at de svarede tilbage i selvforsvar.

Ifølge den 40-årige formodede pirat hoppede han i vandet, da der blev skudt mod dem. Han blev såret og mistede benet. Efter den anden beskydning mod helikopteren blev Frømandskorpset, der lå i både, sat ind.

Det har tidligere været fremme, at frømændene blev beskudt af de formodede pirater, og at de skød igen. Men det er kun den første del om skud mod helikopteren, som den etbenede nigerianer er tiltalt for.

Han nægter sig skyldig og har forklaret, at de var ude at sejle, fordi de skulle hente et skib ind til land, som de skulle sælge stjålet olie til. Han ville få "big money" - svarende til 50.000 kroner - for det.

I ildkampen blev fire formodede pirater dræbt, en faldt over bord og formodes omkommet, mens den etbenede og tre andre overlevede.

De tre andre blev i begyndelsen af januar sat fri i en båd, mens den etbenede blev bragt til Danmark. Det ville ikke være forsvarligt at løslade ham til søs.

Dommen ventes tidligst mandag.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Så har Næstved Havn fundet sin ny havnedirektør
Hovhov, skibe skal da ikke i CO2-kvotehandel før lastbiler
Lov om jernbaner redder julen i USA - men fagforeninger er vrede
Kindkys og whisky-spyt på skoleskib: Chef var fuld og husker ikke episoderne
NGO får medvind mod rederiers fragt af plastaffald ud af Europa
Adstadigt var tempoet, da gigant-nacelle skulle ned til havnen
Andre Nordiske Medier
Metal Supply DK
Transportmagasinet
Jern & Maskinindustrien
Motor-magasinet
Leder IDAG
Kommunefokus

Send til en kollega

0.14