23948sdkhjf

Mærsk vil udvide med 26.000 kvm i hjertet af København

Transportgiganten A.P. Møller-Mærsk vil tæt på fordoble areal ved selskabets ikoniske hovedsæde på Esplanaden i København. Det skriver Børsen.

Det 32.000 kvm store kompleks, hvor rederiet har haft til huse siden 1979, skal have en nyopført nabo på 26.000 kvm på nabogrunden Amaliegade 44, som Mærsk købte for 420 mio. kr. i 2020.

Over to år har Mærsk afholdt en arkitektkonkurrence om projektet med syv inviterede hold med entreprenører og arkitektfirmaer. Valget er faldet på bygherrerådgiveren Arpe & Kjeldsholm samt arkitektfirmaet Dorte Mandrup. Projektet omfatter blandt andet en offentlig park ned mod havnefronten.

Tidens prisstigninger på materialer og energi skræmmer ikke rederikæmpen:

– Det er primært entreprenørernes problem og ikke vores, og når vores leverandører har sagt, at de kan få det til at hænge sammen, så gør det ikke noget for vores byggeri, at der er nedgang i branchen. Den lavere aktivitet i byggeriet ser vi tværtimod som en mulighed for at forhandle bedre priser på projektet, siger Caroline Pontoppidan, juridisk chef samt administrationschef hos Mærsk, til Børsen.

Hvornår byggeriet går i gang er stadig uafklaret og afhænger af de relevante, kommunale godkendelser.

Byggeriet på Amaliegade 44 ventes at stå færdigt i 2026 og få plads til små 1000 ansatte. Og der er brug for den ekstra plads. 

Antallet af Mærsk-ansatte i København er vokset fra 2100 til 2700, siden selskabet købte ejendommen på Amaliegade 44 i 2020, og i 2026 ventes der at være 3100 medarbejdere.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Navigatører vil ikke tvinges ind i Dansk Metal - advarer om arbejdskonflikt
Havarirapport: Lods brugte mobiltelefon før grundstødning
Solid vækst i Nordens tanker pool
3F Sømændene: Er Dannebrog et bekvemmelighedsflag?
Miljøhensyn dumper Næstveds planer om ny havn
Aalborg Kommune går efter standardfærge til Hals-Egense
Andre Nordiske Medier
Metal Supply DK
Transportmagasinet
Jern & Maskinindustrien
Motor-magasinet
Leder IDAG
Kommunefokus

Send til en kollega

0.157