‘Esbern Snare’ var på øvelse med enheder fra Polen og den franske fregat ‘Chevalier Paul’, da hændelsen indtraf. De to russiske kampfly fløj kun 100 meter over krigsskibene, men ifølge Forsvaret var kampflyene ikke udstyret med våben, og gjorde som sådan ikke andet, end hvad russiske kampfly ofte gør i forbindelse med Natos flådeøvelser.
Nato betegner dog hændelse i en pressemeddelelse som både ‘farlig’ og ‘uprofessionel’ blandt andet med henvisning til at Nato-skibene var i færd med øvelser mod flyangreb.
“Overflyvningen øgede risikoen for fejlberegninger, fejl og ulykker,” hedder det i meddelelsen.