Vejret var godt, det var weekend og dramatikken kunne opleves fra første parket. Så det grundstødte contianer-feederskib ’Ragna’ blev et tilløbsstykke forrige weekend, da det satte sig på bunden natten til fredag 28. oktober ud for Nordstranden i Strib efter at have afsejlet Fredericia.
Den 33-årige kaptajn på det tyskejede skib, der sejler for danske Unifeeder, blev efterfølgende anholdt og sigtet for spiritussejlads af Fyns Politi. Søndag 30. oktober sidst på formiddagen lykkedes det Svitzer at trække ’Ragna’ flot.