23948sdkhjf

Københavnsk bro får europæisk pris

Cykel- og gangbroen Lille Langebro i København har igen høstet international anerkendelse. Denne gang fra den europæiske stålkonstruktørforening, som har tildelt Lille Langebro ”Den europæiske stålbro-pris 2022” i kategorien ”Cykel- og gangbroer”.

Lille Langebro løber parallelt med storebroren Langebro og forbinder Vester Voldgade ved Blox med Langebrogade på Christianshavn. Lille Langebro blev indviet i sommeren 2019 og er med sine gennemsnitligt 14.300 daglige passager blevet en naturlig smutvej mellem bymidten og Christianshavn for mange københavnere.

I begrundelsen for tildelingen af ”Den europæiske stålbro-pris 2022” lyder det:

- Den bevægelige bro over Københavns Havn er et slankt og elegant stykke konstruktions- og mekanisk ingeniørkunst, samt et meget sofistikeret eksempel på stålarbejde. Den hydraulisk styrede åbningsmekanisme midt på broen muliggør den fine oplevelse af lethed over vandet. Sådan en kompleks konstruktion kræver en høj grad af præcision og demonstrerer stålkonstruktioners muligheder på en eksemplarisk måde.

Slankt design og usædvanlig konstruktion

Da Københavns Havn er en aktiv havn, har det været en forudsætning at skabe en bro med en permanent gennemsejlingshøjde, som havnebusser og mindre både kan passere, mens broen skulle kunne åbnes parallelt med Langebro, når store skibe skal igennem havnen. Det har skulle løses på en måde, hvor den relativt korte bro har en behagelig hældning for passerende cyklister.

Arkitektonisk er broen derfor udformet som en bue, der har form som en svanes vinge, hvilket gør broen lidt længere, hvorved man opnår en behagelig hældning. Når broen skal åbnes, får hydrauliske cylindrene placeret på hver af broens dragere de to midterste brofag til at dreje fra hinanden og placere sig på langs af sejlrenden.

Prisen blev overrakt til totalentreprenøren Hollandia Infra på vegne af hele bygherreteamet ved en ceremoni i Istanbul, der fandt sted den 21. september.

Tidligere har Lille Langebro også modtaget en britisk arkitekturpris, to britiske ingeniørpriser og Konstruktionsprisen.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Aarhus Havns seniorslæber blev bygget i Texas under krigen
Skarpt fald i dansk eksport
Rederiet Høj skifter navn
Første brodrager bliver i dag sejlet ud på Storstrømmen
Nakskov Havn får lov til at udvide sejlrende til større skibe
Evergas-CEO fratræder til nytår
Andre Nordiske Medier
Metal Supply DK
Transportmagasinet
Jern & Maskinindustrien
Motor-magasinet
Leder IDAG
Kommunefokus

Send til en kollega

0.124