Måske en lidt for historie-dramatisk betegnelse, men med de mange øer og snævre passager mellem øer og fastland – dog uden Skylla og Karybdis på hver side – er der dog lidt om snakken.
Som sømand i nogle få år og derefter med resten af livet i rederiverdenen, tænkte jeg, at det var på tide, igen at stå ved en ræling og se havet og landskaber i baggrunden passere forbi. De store ”lejlighedkomplekser” hos Costa, MSC osv. appellerer ikke til én, som arbejdede på og med ”rigtige skibe” med slanke former og smukke linjer.