Skibsingeniør bliver chef for nybygning i Esvagt
Ifølge Esvagt kombinerer Jens Bruun Andersen en teknisk forståelse med en stærk kommerciel baggrund, og selv ser han frem til at stå i spidsen for afdelingen:
- Esvagt er frontløber og markedsleder inden for innovative løsninger, ikke mindst hvad angår skibsdesign. Jeg er glad for at få muligheden for at blive en del af et stærkt team og yderligere bidrage til Esvagts omdømme, siger Jens Bruun Andersen i en meddelelse om udnævnelsen.
Han forventer især, at fokus i fremtiden i højere grad kommer til at handle om bæredygtighed.
- Den grønne omstilling og et øget fokus på en bæredygtig drift står meget højt på vores kunders dagsorden. Esvagt har den tekniske indsigt og innovative tankegang til at komme med gode løsninger, samtidig med at vi har den altafgørende kommercielle tankegang, der er nødvendig for at forstå værdien for vores kunder. At udnytte disse kompetencer, når vi driver processer fremad, vil være et centralt omdrejningspunkt, slutter Jens Bruun Andersen.