23948sdkhjf

Torpedosonde fra Danmark skal lede efter liv på havmåne

En slags torpedo-sonde, som skal smelte sig gennem adskillige kilometer is for så at frigive en sværm af svømmende robotter, der skal udforske et mørkt, isdækket hav

Det lyder som ren science fiction.

En slags torpedo-sonde, som skal smelte sig gennem adskillige kilometer is for så at frigive en sværm af svømmende robotter, der skal udforske et mørkt, isdækket hav.

Men det kan blive virkelighed, ifølge Videnskab.dk.

NASA har for nylig dedikeret knap 4,5 million kroner (600.000 amerikanske dollar) til et såkaldt designstudie, som skal undersøge, om sådan en plan er en realistisk mulighed for at undersøge ismånen Europa, der kredser om Jupiter.

Blandt Solsystemets mange planeter og måner er Europa blandt topkandidaterne til at være potentielt livsunderstøttende - hvis ikke topkandidaten.

Målinger fortæller os, at der mange kilometer under den iskappe, der omkranser Europas overflade, gemmer sig et enormt hav af vand. Et hav, som lader det til at have de rette ingredienser til at understøtte liv.

Før havet kan udforskes skal en sonde dog først tilbagelægge den mindst 588 millioner kilometer lange rejse, som tager tre til seks år, og lande på den fjerne måne. Dernæst skal den igennem, hvad forskerne vurderer til at være, en næsten 10 kilometer tyk iskappe for at nå det indre hav.

Praktiske udfordringer

Trods de praktiske udfordringer møder idéen stor opbakning hos John Leif Jørgensen, professor og forskningsleder ved DTU Space på Danmarks Tekniske Universitet.

Faktisk forsker John Leif Jørgensen lige nu i netop det, han anser som missionens måske største udfordring: at bore gennem den ti kilometer tykke is.

Sammen med sit forskningshold på DTU Space arbejder han på at designe et smeltebor, som skal være i stand til at bane sig vej gennem den kolossale iskappe. Et aspekt, som ikke indgår i NASA’s forberedelser indtil videre, men som vil volde dem store problemer længere nede ad vejen, fortæller professoren, til Videnskab.dk.

Bedste måde

John Leif Jørgensen har tidligere har arbejdet sammen med NASA på blandt andet Juno-projektet og Mars-roveren Perseverance. Han håber, at DTU Space, takket være deres store forskningsmæssige forspring, kan blive den samarbejdspartner, som skal levere boret til NASA’s mission.

Hos NASA vurderer man, og det er John Leif Jørgensen enig i, at den bedste måde at udforske under Europas hav er med en sværm af små svømmende robotter, som boresonden slipper fri, når den er gennem isen.

- Nogle skal lidt ned i vandhavet. Nogle lader sig drive med strømmen. Nogle kigger på undersiden af isen, da det er der, man forventer, der kunne være liv, uddyber han til Videnskab.dk.

Men den del hører til den teknisk lettere del af projektet, lyder John Leif Jørgensens vurdering:

- Det er i virkeligheden relativt simpelt. Der er kun 10 kilometers vandtryk, lidt ligesom i bunden af Marianergraven (Jordens dybeste punkt, red.).

- Det er en teknologi, vi sagtens kan klare her på Jorden.

Der er ingen garanti for, at programmet bliver en realitet. I hvert fald ikke lige foreløbig.

John Leif Jørgensen har selv prøvet at være gennem budgetmøllen hos NASA og forklarer, at de mange missioner, agenturet har i opløb, er i tæt konkurrence om finansiering.

Ikke bange

Hvorvidt - eller hvornår - denne Europamission kan finde sted, afhænger i høj grad af, hvad NASA’s fremtidige rumsonde Europa Clipper, som skal kredse om månen, melder tilbage. Hvis målingerne er lovende, forventer professoren, at SWIM-projektet og dets overordnede mission kan blive sendt op om 10 år. Ellers kan der gå dobbelt så lang tid, vurderer han.

John Leif Jørgensen er ikke bange for at lege med tanken om, at der faktisk findes liv på Europa.

Selv forestiller han sig, at det kan ligne liv, som vi kender det fra dybhavet på Jorden – hvis ikke helt fremmede former for liv.

Liv? Måske

- Det ved vi jo ikke endnu. Men de rette elementer er til stede på Europa, fortæller professoren.

- Når der er så meget hav, og der er så meget energi, og der er alle de næringssalte, vi har brug for, har vi de tre faktorer, som, når vi kigger her på Jorden, er en forudsætning for, at der er liv.

Eller sagt på en anden måde: Når de tre faktorer er til stede her på Jorden, findes der liv, fortæller professoren. »Uanset, hvor du kigger.

- Så hvis der er nogle steder i Solsystemet, hvor der er en chance for liv, er det Europa.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.141