23948sdkhjf

Fynsk start up-virksomhed hjælper skibsfarten med at opnå miljømål

Fynske JAR Marine Consult hjælper rederierne med at opnå reduktioner af emissioner og CO2

Hvis man ikke kender skibets aktuelle status på emissioner, så er det svært at finde og ikke mindst måle forbedringer, som man måtte foretage. Det har firmaet JAR Marine Consult ved Jan Rindebæk sat sig for at hjælpe med.

Jan Rindebæk er selv uddannet maskinmester, og har tidligere arbejdet i Uni-Tankers, der ligger i Middelfart. Men i 2019 tog han skridtet og gik selv for bl.a. at hjælpe rederierne med at opnå deres mål. Ikke mindst også vigtigt, fordi der faktisk er lovkrav om, at skibene skal begrænse deres udledninger. Disse krav træder i kraft pr. 1. januar 2023, og følges op af stramninger i de kommende år.

- Vi træder til med at tage udgangspunkt i, hvordan skibets aktuelle status er, når det gælder emissioner. Det sker ved at vi, i dokninger eller imens skibet sejler, installerer måleudstyr ombord. De data, som skibet så genererer, sendes online ind til rederiet, og på baggrund af resultaterne bistår vi med at rådgive rederiet om de nødvendige tiltag for at få målene, fortæller Jan Rindebæk til Søfart.

Vi træder til med at tage udgangspunkt i, hvordan skibets aktuelle status er, når det gælder emissioner. Det sker ved at vi, i dokninger eller imens skibet sejler, installerer måleudstyr ombord Jan Rindebæk, CEO, JAR

Mange løsninger

- Der kan være mange forskellige løsninger, det kan for eksempel være en anden type bundmaling, propeller/ror opgraderinger eller noget andet udstyr i maskinrummet, dog overraskende findes meget optimering i den ”behavour” besætningen har i brugen af udstyret ombord. Alt dette gør tilsammen, at man kan nå de krav, der stilles til reduktion af emissioner, siger han.

Firmaet beskæftiger fire medarbejdere, inklusive chefen selv:

- Og der er masser af arbejde, for det her gælder jo hele skibsfarten. Så hvis skibene ikke kan opnå målene til for eksempel EEXI, som er gældende fra januar 2023, og det der hedder CII i de efterfølgende år, så risikerer skibet at havne i en situation, hvor man skal sejle med nedsat hastighed – det vil sige med EPL, Engine Power Limit, så man overholder kravene til maksimal udledning, siger han til Søfart.

- Og det ønsker rederierne ikke, da det bl.a. kan presse de kommercielle afdelinger og overholdelse af ”aftalt” fart overfor sine kunder. Derfor er rederierne interesseret i at få styr på emissionerne, som vi så hjælper dem med, siger han.

Medarrangør af IMM22

Jan Rindebæk er med i arrangementsgruppen af IMM22, som han ser meget frem til.

- Det skal nok blive en spændende dag, for der er gang i så mange initiativer her i Svendborg, at det er nødvendigt at slå på tromme for det, siger han.

Han nævner at stedets maritime uddannelsescenter jo til næste år samles i nye bygninger, og der i byen også vil blive etableret en seriøs erhvervspark bestående af maritime virksomheder.

- Det bliver et kraftcenter for den maritime verden, og der vil ske en stor udvikling. For erhvervsparken vil også komme til at bestå af start-ups, det vil sige nye virksomheder, som støttet af uddannelser og den stedlige eksisterende marineindustri, vil kunne vokse sig større, og få fodfæste, siger han til Søfart.

Så alle sejl er sat til på den ene dag, som faktisk er en frontløber for det ”Europæiske Maritime Folkemøde” som skal afholdes i Svendborg i 2024. Til den tid vil både SIMAC og den nye erhvervspark være etableret og klar. 

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.14