23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Havneselskabet ADP øger godsomsætning med 16,5 pct.

Det har været et særdeles travlt første halvår i erhvervshavne midt i Danmark.

Havneselskabet ADP A/S, der driver erhvervshavnene i Fredericia, Nyborg og Middelfart, kommer ud af 1. halvår 2022 med et ordinært driftsresultat på 49,1 mio. kr., hvilket er 3,5 mio. kr. mere end 1. halvår 2021. 

Særligt væksten i containerforretningen er ganske flot

Rune D. Rasmussen, CEO

I første halvår af 2022 har ADP haft en vækst på 16,5 pct. i den samlede godsomsætning  svarende til 14,4 mio. kr.. Godsmængden udgjorde i første halvår 2022 4,0 mio. tons, og det er 0,4 mio. tons mere end i samme periode sidste år. 

Fremgangen i godsomsætningen skyldes især meget stor aktivitet på containerforretningen, på agribulk, recycling-produkter og flydende bulk samt en fortsat stor udlejningsaktivitet i Taulov Dry Port.

Det meddeler ADP.

- Det historisk gode halvårsresultat med høj vækst i omsætningen og et solidt driftsresultat er et stærkt afsæt i vores videre strategiske udvikling af det grønne transportknudepunkt, hvor især efterspørgsel efter containertransport og centralt beliggende lager-og logistikejendomme vil stige i takt med vores omverdens fokus på klimavenlige transportformer. Særligt væksten i containerforretningen er ganske flot, siger Rune D. Rasmussen, CEO i ADP A/S.

Containerforretningen har gennem første halvdel af året ligget på et ”all time high”-niveau og slutter samlet set på i alt 52.269 TEU og med en samlet fremgang i tonnagen på ni pct. 

Fremgangen i bulk-forretningen tilskrives især store udskibninger med landbrugsprodukter samt rekordstor aktivitet på især stål og recycling-produkter, som samlet set har udfordret kapaciteten på vores havneterminaler. Agribulk har haft en fremgang i godsomsætningen på 22,2 pct. og recycling-produkter en fremgang på 64,9  pct. sammenlignet med samme periode sidste år, oplyser ADP.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078