I de seneste måneder har italienske lodser, krydstogtskaptajner, slæbebådskaptajner, havnefunktionærer og maritime myndighedspersoner været flittige gæster i hovedkvarteret hos den maritime rådgivningsvirksomhed Force Technology i Lyngby nord for København.
De maritime myndigheder i havne- og turistmetropolen Venedig har nemlig hyret den danske virksomhed som rådgiver under en gigantisk omlægning af krydstogtskibenes hovedrute ind og ud af byen.