23948sdkhjf

Danske Maritime øjner mulighed for undgå EU-udbud i nyt maritimt partnerskab

Danske Maritime hilser nyt partnerskab velkommen og ikke mindst muligheden for at lægge opgaverne på dansk jord

Danske Maritime hilser det nye maritime partnerskab velkomment, der vil designe, bygge og vedligeholde den danske flåde med hjælp fra danske virksomheder.

Ifølge organisationen kan partnerskabet nemlig få lov til at undgå at sende opgaverne i EU-udbud ved at bruge en særlig paragraf, opgaverne kan omfattes af særlige regler vedrørende national sikkerhed.

Hvis nogle af virksomhederne i den maritime industri vælger at kapacitetsudvide som led i at bidrage til disse opgaver, så skal de kunne føle sig sikre på, at planerne holder en længere årrække frem Jenny Braat, administrerende direktør, Danske Maritime

Netop dette har Danske Maritime arbejdet for i over ti år, fordi det udover de sikkerhedsmæssige perspektiver også er vigtigt for aktiviteten og kompetencerne i den danske maritime industri.

Det oplyser organisationen.

Et uafhængigt Danmark

Danske Maritime har presset på for at holde opgaverne på dansk jord – især i de senere år.

Forsyningsproblemerne under coronakrisen samt den efterfølgende krig i Ukraine bidraget til organisationens ønske om at gøre Danmark så uafhængigt som muligt af udenlandske leverandør – ikke mindst på forsvarsområdet.

Danske Maritimes administrerende direktør Jenny Braat ser frem til at bidrage til arbejdet og byde inden for i den maritime industri på tværs af Danmark:

- Hos Danske Maritime er vi rigtig glade for initiativet om Det Maritime Partnerskab. Det er utrolig relevant, at Folketinget og myndighederne får det fulde overblik over vores potentiale i den maritime industri, hvor opgaven med at bygge nyt til Søværnet jo er en spændende opgave med mange positive afledte effekter. Både i forhold til videns- og kapacitetsopbygning og i forhold til beskæftigelse, vedligeholdelse, følgeerhverv og eksportmuligheder, siger hun.

Samtidig efterlyser hun en langsigtet plan, der giver danske virksomheder mulighed for at planlægge og byde ind på opgaverne

- Hvis nogle af virksomhederne i den maritime industri vælger at kapacitetsudvide som led i at bidrage til disse opgaver, så skal de kunne føle sig sikre på, at planerne holder en længere årrække frem – de skal kunne føle sig trygge ved at få deres investering hjem, siger Jenny Braat.

Læs mere om initiativet og partnerskabet her.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079