23948sdkhjf

Ørsted fordobler driftsresultat og opjusterer

Med offentliggørelse af delårsrapporten for første halvår af 2022 opjusterer Ørsted forventningerne til ebitda, eksklusive nye partnerskabsaftaler, med 1,0 mia. kr. til 20-22 mia. kr. Stigningen skyldes primært højere indtjening i Bioenergy & Other og Onshore. 

Samtidig har selskabet opjusteret forventningerne til sine bruttoinvesteringer med 5,0 mia. kr. til 43-47 mia. kr. Opjusteringen skyldes den forventede afslutning af købet af Ostwind på 689 millioner euro.

- Jeg er meget tilfreds med det første halvår. Ud over de stærke resultater i perioden, herunder de øgede forventninger til Ebitda for hele året, har vi nået en række væsentlige strategiske milepæle, siger administrerende direktør og koncernchef Mads Nipper. 

Driftsresultatet for første halvår udgjorde 13,0 mia. kr., hvilket er på niveau med samme periode sidste år. Driftsresultatet, ekskl. nye partnerskaber, steg med 48 procent til 11,4 mia. kr.

Resultatet efter skat udgjorde 6,0 mia. kr., og afkastet af investeret kapital (ROCE) var 15 procent.

Fremskridt

Et par af de strategiske milepæle Mads Nipper hentyder til er blandt andet kontrakten på Hornsea 3 og store fremskridt onshore. 

- Vi blev tildelt en kontrakt på verdens største havvindmøllepark, Hornsea 3 i Storbritannien, med en kapacitet på 2.852 MW. Tildelingen af denne differencekontrakt og den fremdrift, vi har oplevet med vores andre havvindprojekter, er medvirkende til, at vi er godt på vej til at nå vores mål om 30 GW havvind inden 2030, siger Mads Nipper og tilføjer:

- I vores Onshore-forretning har vi også gjort store fremskridt. Vi er kommet ind på det spanske marked for vedvarende energi på land, og vi har indgået en aftale om at købe den tyske og franske landvindplatform Ostwind.

Generelt har vi set en positiv markedsudvikling i første halvår af 2022. Både EU og USA har fremlagt meget ambitiøse planer for at fremskynde udbygningen af vedvarende energi, hvilket sikrer en stærk platform for fortsat vækst i udrulningen af vedvarende energi."

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096