23948sdkhjf

Håb svinder for knækket skib nær Hongkong

Der er kun et "meget spinkelt" håb om at finde 27 besætningsmedlemmer, der befandt sig på et skib under en tropisk storm nær Hongkong.

Det oplyser Government Flying Service, der står for redningsoperationer omkring Hongkong, søndag.

Skibet brækkede under de seneste dages voldsomme vejr i Det Sydkinesiske Hav over i to dele.

Lørdag blev tre besætningsmedlemmer reddet fra skibet.

Men der befandt sig i alt 30 på skibet, og flere af de resterende besætningsmedlemmer befinder sig formentlig ikke længere på fartøjet, har overlevende fortalt myndighederne.

I området omkring skibet blev der registreret bølger på op til ti meter, oplyste myndighederne lørdag ifølge AFP.

/ritzau/Reuters

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.156