23948sdkhjf

Starfish klar til Norge efter stor grøn opgradering

Maersk Supply Service er nu angiveligt verdens eneste operatør af et batterihybridt ankerhåndteringsfartøj. Den status kan det danske rederi bryste sig af, efter at ’Mærsk Minder’ forleden forlod det norske værft Fitjar Mekanisk Verksted, hvor der bl.a. er blevet foretaget en installation af et containerbaseret Wärtsilä HY-batterisystem.

Læs mere: Maersk Supply Services tester batterier på nye Starfish-skibe

Retrofittet ventes at kunne nedbringe ’Mærsk Minder’s CO2-udledning med 15 pct. samtidigt med, at det dels ventes at sænke behovet for løbende vedligehold af maskineriet – og dels ventes at øge skibet operationelle performance.

Wärtsilä HY-systemet består af et energilagringssystem (ESS), der udgøres af 132 mindre batterier, og en transformer, som styres og overvåges via et Energy Management System (EMS). En af de emissionsreducerende fordele ved hybridsystemet er muligheden for peak-shaving. Det vi sige, at en eller flere af motorerne i det dieselelektriske maskineri kan køre på deres optimale høje last eller være slukket.

Flere fordele

Når det så resulterer i en for høj strømproduktion, kan den overskydende strøm lades på batteriet. Omvendt kan en eller flere generatorsæt helt tages ud i andre operationelle situationer, hvor batteripakken så i stedet leverer power til hovedtavlen.

En batteripakke, anvendt som en såkaldt syntetisk generator i et dieselmekanisk maskineri, har også den store fordel, at den kan give et øjeblikkeligt power-boost, hvis nødvendigt, modsat det at skulle starte et ekstra generatorset op, hvor der vil være en lille forsinkelse, inden den kan levere ind på hovedtavlen.

’Mærsk Minder’ fik ligeledes retrofittet en NOx-katalysator under værftsopholdet, der i gennemsnit vil reducere skibets kvælstofoxid-emission med 80 pct. Det vil gøre ’Mærsk Minder’ compliant med IMOs seneste Tier III-emissionsstandarder, der anbefales til skibe, som er bygget efter 2021.

Placeret i Norge

Endelig bestod den store miljøopgradering af ankerhåndteringsfartøjet også i en installation af et ballastvandsrensnings-system.

Maersk Supply Service har seks enheder i M-klassen, der også går under navnet Starfish-klassen. Den 2018-byggede og nu opgraderede ’Mærsk Minder’ sejler under norsk flag og er placeret i rederiets Bergenbaserede norske selskab, der har til formål at positionere Maersk Supply Service centralt i forhold til offshore-kontrakter i det norske marked.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.189