23948sdkhjf

Det Blå Danmark tilbage på Folkemødet med fuld musik

Danske Maritime, Danske Rederier og Danske Havne er ved at lægge sidste hånd på planlægningen af de mange events, som Det Blå Danmark står for i Allinge på Bornholm under Folkemødet i næste uge 16. -19. juni. 

Lørdag formiddag har vi inviteret forsvarsministeren til en samtale om, hvordan Søværnet skal se ud i fremtiden. Jenny Braat, direktør i Danske Maritime

Postbåden Peter udgør igen den fælles maritime ramme for en stribe spændende og muntre indslag, blandt andet når de to politikere Mogens Jensen og Søren Pind synger sømandsviser for fuld udblæsning. 

De tre brancheorganisationer Danske Rederier, Danske Havne og Danske Maritime vil under Folkemødet vise bredden, betydningen og visionerne i Det Blå Danmark, skriver parterne i en fælles udmelding.

Båden vil danne ramme om arrangementer om alt fra grøn omstilling, forsvar og fremtidens havne til bæredygtighed, cybersikkerhed og humanitære indsatser. 

Danske Maritime: Forsvaret og Søværnet

Danske Maritime ser nærmere på den nye forsvarsindustrielle strategi og den aktuelle sikkerhedssituation. 

- Lørdag formiddag har vi inviteret forsvarsministeren til en samtale om, hvordan Søværnet skal se ud i fremtiden. Den seneste forsvarsindustrielle strategi kan få rigtig stor betydning for den maritime industri i forhold til opgaver og kompetencer, og det er klart, at Ukraine-krisen også giver anledning til en snak om Søværnet i det hele taget. Vi skal sikre et rigtig stærkt samspil mellem industrien, Folketinget og myndighederne i den forbindelse. Derudover har vi også inviteret hospitalsskibene Mercy Ships, som jo er vores fælles humanitære indsats med stor opbakning fra flere af vores medlemmer. Og derudover kommer vi helt naturligt til at tale rigtig meget om grøn omstilling af den globale skibsfart, hvor den danske maritime industris arbejde jo har stor betydning og går på tværs af emner som energi, transport, forsyningssikkerhed, klima, miljø og verdensmål, siger Jenny Braat, direktør i Danske Maritime.

Danske Rederier: CO2-neutral fremtid

For Danske Rederier er det særligt kursen mod en CO2-neutral fremtid, der vil fylde i debatterne.

- Den grønne omstilling er overliggeren for næsten alt, vi gør i denne tid, og jeg glæder mig særligt til vores debatter om grønne færgeruter, fremtidens E-fuels og muligheden for, at vi faktisk på sigt løber tør for CO2. Det bliver både lærerigt og underholdende, er jeg sikker på. Personligt ser jeg også frem til at debattere, hvordan vi bedst navigerer gennem globale kriser sammen med udenrigsminister Jeppe Kofod, manuskriptforfatter Adam Price og Birgitte Qvist-Sørensen fra Folkekirkens Nødhjælp, siger Anne H. Steffensen, adm. direktør i Danske Rederier.

Danske Havne: Grøn omstilling

Lige de øvrige organisationer glæder Danske Havne sig over, at det nu igen er muligt at fylde Bornholm med tusindvis af gæster, der brænder for gode debatter, samtaler og underholdning. 

- I havnene har vi blikket stift rettet på den grønne omstilling. Dels den nøglerolle for at nå klimamålene, som vores havne spiller, dels de store beskæftigelsesperspektiver, som det indebærer på i og omkring havnene. Det sigte vil vores debatter og interviews på Folkemødet også afspejle, og et fint eksempel er jo netop Bornholm, som har en ambition om at blive Østersøens grønne tankstation og er i gang med en virkelig spændende udvikling, fortæller Tine Kirk, direktør i Danske Havne. 

Tilbage i programmet er der lørdag mulighed for at stævne ud med postbåden, når det gode skib lægger fra kaj og byder på en sejltur med Frømandskorpset, ligesom alle tre organisationer deltager i diverse andre debatter og begivenheder arrangeret af andre organisationer og aktører på Folkemødet. 

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.14