23948sdkhjf

Krydstogtskibe kæmper med at hyre besætninger

Der bliver måske ikke helt så mange udfoldelsesmuligheder for krydstogtgæster i år, da flere selskaber har problemer med at hyre besætningsmedlemmer

Mangel på krydstogtsmedarbejdere kan betyde, at gæster fremover vil have færre udfoldelsesmuligheder, eller rederierne helt aflyser togter. Det skriver businessinsider.com, der har været i kontakt med flere krydstogtselskaber.

Udfordringer med rekruttering har blandt andet fået rederiet Holland America til at dæmpe opstartsprogrammet for i år, mens Royal Caribbeans talsmand erkendte lignende vanskeligheder med at ansætte, men krydstogtselskabet forventer ikke, at det vil aflyse fremtidige togter.

Krydstogtselskabet Carnival vil heller ikke aflyse togter, men oplyser, at de har lukket restauranter om bord på skibene.

Selskabet gør dog opmærksom på overfor businessinsider, at det er ventetider på visumudstedelse, der har skabt flaskehalse i rekrutteringsprocessen.

Flere selskaber har været nødt til at skære ned på antallet af gæster ombord på grund af for få hænder til at servicere gæsterne. Det gælder for fx Norwegian Cruise Line og for Cunard, der dog oplyser, at de nødvendige aflysninger og kapacitetsudfordringer kun forventes at være kortvarige.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109