Her kan du administrere brugerne af din virksomhedsløsning.
Velkommen til virksomhedsløsning
Din IP-adresse er registreret hos ovenstående virksomhed.
Klik videre for at oprette din profil, og få adgang til de emner og nyheder, der er mest relevante for dig.
Hirtshals Havn er med E39-motorvejen lige til døren i de seneste årtier stukket af fra andre jyske færgehavne. Havnen har således haft stor succes som færgehavn, mens nabohavnen i det nordjyske har haft tilbagegang på området. I havne længere nede ad vestkysten har færgeruter til Nordatlanten og Norge trukket nordpå til Hirtshals, der i dag er Danmarks absolutte færge-hub for Norge, Færøerne og Island.
Annonce
Udviklingen er gået hurtigt i Hirtshals. Mange ting er derfor forandret i dag i forhold til for bare 10 år siden, andre er ikke – og Hirtshals var og er også andet end færgefart. Vi har været en tur i arkivet og fundet nogle stemningsbilleder fra Hirtshals Havn fra perioden 2010 til 2016, fotograferet af Søfarts nu desværre afdøde lokale fotograf i Hirtshals, Hanne Hjermitslev.
Annonce
25. april 2013. Fiskeriet er reelt fortsat hjørnestenen i Hirtshals Havn, men færgefarten fylder stadig mere. Foto:
Hanne Hjermitslev
11. august 2013. Både Color Line og Fjord Line har nu opgraderet flåden med topmoderne ro/pax-færger. Her mødes 'Color Superspeed 1' og 'Stavangerfjord' hinanden om aftenen. Foto:
Hanne Hjermitslev
Annonce
Februar 2010. Fjord Lines daværende færge 'Bergensfjord' ankommer Hirtshals i snestorm, omgivet af måger. Færgen er i dag ombygget til dag-cruisefærge og besejler Fjord Lines rute mellem Sandefjord og Strømstad under navnet 'Oslofjord'. Foto:
Hanne Hjermitslev
2. oktober 2013. Maersk Tankers' produkt- og kemikalietankskib 'Maersk Etienne' er forbi Hirtshals til en overhaling. I baggrunden ses den overdækkede flydedok "Katedralen", der ikke længere er en del af havnebilledet i Hirtshals. Foto:
Hanne Hjermitslev
Annonce
29. august 2012. Flere store Maersk-rigge prægede i en række år skylinen i Hirtshals. Her er det 'Mærsk Giant'. Foto:
Hanne Hjermitslev
Annonce