23948sdkhjf

14.000 ton stål til Frederiksværk losses i Hundested Havn

Hundested Havn modtager i disse dage sin største last nogensinde. 14.300 ton stål er ved at blive losset for at bliver kørt til stålværket Duferco Danish Steel i Frederiksværk.

Det skriver mediet sn.dk

De mange tons stål ankom 17.april ombord på fragtskibet 'Lady Sema', der har sejlet fra havnebyen Arzew i Algeriet med den store last. Værket får normalt sine leverancer sejlet direkte til stålværkshavnen i Frederiksværk, men ikke denne gang.

– Skibet er så stort, at det ikke kan gå i havn i Frederiksværk. Der kan nærmest heller ikke gå større skibe ind i Hundested heller. Men det er fint for os, at vi får udnyttet krydstogtkajen optimalt, siger Søren Brink, havnefoged på Hundested Havn, til mediet.

'Lady Sema' er 137 meter lang, 23 meter bred og har en dybgang på næsten otte meter. Den måtte have hjælp af to slæbebåde for at komme i havn ved Hundesteds krydstogtkaj. Den bliver kontrolleret af Baltic Shipping Company, som også har base på havnen.

Duferco Danish Steel er italiensk stiftet og skal ikke forveksles med russiskejede NLMK Dansteel, selv om de bor lved siden af hinanden i Frederiksværk. Begge værker køber uforarbejdet stål, som ikke er en del af importforbuddet i sanktionspakkerne mod Rusland.

Kilde: https://www.sn.dk/halsnaes-kommune/stor-...

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14