23948sdkhjf

Sanktioner sender russisk olie på langfart

Sanktioner mod import af russisk olie kan nu ses på længden af de ture, som tankskibe med russisk olie tager på for at komme af med deres last.

Rusland er verdens næststørste eksportør af olie - et nøk efter Saudi Arabien - og siden den russiske invasion af Ukraine er produktionen og eksporten af olie taget til. De russiske olieindtægter er afgørende for økonomien i landet, og der findes trods flere og flere sanktioner mod import af russisk olie, stadig købere til den billigere russiske olie.

Læs også: Greenpeace i antirussisk-STS-aktion ud for Frederikshavn netop nu

Nyhedsbureauet Bloomberg har lavet sin egen tracker af tankskibe med russisk olie i lasten og analyseret, hvor skibene sejler hen med deres last. Det skriver gCaptain, der citerer Bloomberg.

Læs også: Russiske olieoperationer ved Skagen får fortsat hjælp fra nordjyske virksomheder

Blandt andet viser data fra Bloombergs tracker, at Skagen Red er et yndet STS-lokation, som også tidligere omtalt på Søfart, men data viser også, at Middelhavet i større grad lægger hav til STS-operationer, der omfatter de helt store tankskibe Very Large Crude Carriers (VLCC) på 330 meter eller derover, der er i stand til at rumme to millioner tønder olie i lasten. De får oftest deres last fra Aframax-skibe, der kommer fra havne i Sortehavet eller Østersøen før de tager turen til Asien med den russiske olie i lasten. Ud over Kina og andre lande i Asien er også Indien en flittig modtager af den russiske oli.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078