23948sdkhjf

Her er de nye topfolk i Lederne Søfart

Jens Marquard Sørensen blev enstemmigt valgt som ny formand i Lederne Søfart efter indstilling af afgående formand Niels Bergkvist Hansen.

Ny næstformand er Jens Lundgaard.

- Jeg er stolt og glad for at kunne give stafetten videre efter to år som formand. Vi har nået meget, og vi skal nå meget mere. I min formandsperiode fik vi lavet en strategi, udviklet mærkesager, sat et nyt hold i sekretariatet, forbedret tilfredsheden med vores medlemsservice og opnået den første medlemsfremgang i årevis, siger Niels Bergkvist Hansen.

Formand og næstformand blev enstemmigt valgt af den siddende bestyrelse. Ifølge fagforeningens vedtægter er det bestyrelsen, der er valgt af medlemmerne, som hvert år vælger en formand og næstformand.

Den nye formand har været konstitueret direktør i foreningen siden oktober 2021 og næstformand siden marts 2021. Jens M. Sørensen (42) er uddannet styrmand og kystskipper og har sejlet som både navigatør og befaren skibsassistent på skoleskibe i snart 20 år. Derudover har han bl.a. arbejdet som konsulent med speciale i sikkerhed og risici, arbejdet i Søfartsstyrelsen og været involveret i politik for Socialdemokratiet samt gjort tjeneste i Søværnet. 

- Jeg er meget beæret over den tillid, som bestyrelsen viser mig. Jeg glæder mig til at fokusere på at få vekslet foreningens ambitioner til indflydelse på den politiske dagsorden. Det er det der har interesseret mig fra starten, så vi kan skabe positiv forandring i industrien for vores medlemmer. Det var også den ambition jeg blev valgt ind i bestyrelsen på,” siger Jens M. Sørensen.

Den nye formand har to prioriteter fremadrettet:

- Lederne Søfart skal opbygge politisk indflydelse gennem dialog og hårdt arbejde - Foreningens mærkesager skal konkretiseres til politik og veksles til handling

- Niels har været meget modig og stået i front for at få tilpasset foreningens struktur til vores strategi. Jeg har været meget nede i maskinrummet, og det vil hjælpe mig som formand. Jeg overdrager trygt den daglige drift til Helle Andsbjerg og de dygtige medarbejdere i sekretariatet. De vil sikre yderligere forbedringer af vores service, og at foreningen er veldrevet,” siger Sørensen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082