23948sdkhjf

Ukraine-krig giver pludseligt ti ekstra krydstogtanløb i Aarhus

Ti krydstogtsskibe med omkring 30.000 passagerer har med kort varsel meldt deres ankomst til Aarhus Havn.

Det skriver dr.dk.

De store skibe skulle egentlig have sejlet til Sankt Petersborg, men krigen i Ukraine og sanktionerne mod Rusland gør det for usikkert at lægge til kaj i den russiske storby, fortæller direktør for turistorganisationen Visit Aarhus, Pia Lange Christensen til DR.

- Det er krigen i Ukraine, der sender dønninger gennem krydstogtsturismen. Sankt Petersborg er ude af spillet, selvom det normalt er en meget populær krydstogtshavn. Så kigger rederierne sig om efter sikre havne at anløbe i stedet for, og der står Aarhus heldigvis meget højt på ønskelisten, siger hun.

Med de ekstra skibe står Aarhus nu til at modtage 42 krydstogtskibe i løbet af sommeren med omkring 90.000 passagerer. Til sammenligning har kun et enkelt krydstogtskib lagt vejen forbi Aarhus i løbet af de sidste to år. Det har skyldtes coronapandemien.

- Det er ikke normalt, at vi får ekstra skibe med dages og ugers varsel. Og vi ved ikke, hvordan det ender. Der er så stor usikkerhed, at det faktisk er et øjebliksbillede med ti ekstra skibe. Det kan blive både flere og færre, siger Pia Lange Christensen.

Også Kalundborg får krydstogtanløb

For 14 dage siden meldte Kalundborg Havn, at de vil få krydstogtskibe til kaj, som ellers ville have sejlet forbi og videre til Sankt Petersborg.

Anløbene i Kalundborg er et led i rederiet Aida Cruises’ syv dage lange krydstogter i Østersøen. 

'AIDAnova' vil anløbe Kaklundborg første gang den 15. maj og herefter den 3. juni, 12. august, 26. august, 4. september og den 7. oktober. Skibet kan medbringe op til 5.228 passagerer og cirka 1.600 besætningsmedlemmer, oplyser havnen. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094