23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Granly Gruppen med 500 ansatte fik overskud på 48 mio. kr.

Granly Gruppen A/S kom ud af 2021 med et overskud før skat på 48 millioner kroner.

I en pressemeddelelse oplyser det Esbjergbaserede mini-konglomerat med flere end 500 ansatte i en række højtspecialiserede virksomheder i Danmark, Europa og Asien – alle med udgangspunkt i Granly Smede- og Maskinfabrik – at der er gennemført investeringer for cirka 45 millioner kroner primært i opgradering af koncernens flydedok i Esbjerg Havn og genopbygning af bygninger og maskinpark i Svendborg.

En stigning i aktiviteterne generelt med lidt mere end 15 procent og en indtjening på cirka 48 millioner kroner før skat er lidt af et drømmescenarie for de fleste mellemstore virksomheder – ikke mindst i et meget anderledes år præget af corona.

Ikke desto mindre har hovedaktionær Mogens Linderberg Larsen, Linderberg Group A/S, og bestyrelsen i Granly Gruppen A/S måttet erkende, at man i 2021 ikke ramte samme højde som rekordåret 2020, hvor overskuddet før skat endte på 91 millioner kroner på grund af nogle ekstraordinære indtægter.

- Vi er naturligvis stolte over resultatet, som er skabt ved flid, vedholdenhed – og lidt held. Man kan sige, at vi er tilbage i daglig gænge, siger Kjeld Vogt, den ene af fire direktører i Granly Gruppen.

Egenkapitalen udgør ved årets udgang var på omkring 250 millioner kroner.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.136