23948sdkhjf

Det russiske ”go fuck yourself”-krigskib er nu selv ødelagt

Et russisk krigsskib, der skød på en gruppe ukrainske grænsevagter efter at have fået besked på at "go fuck yourself", er nu selv blevet ødelagt i kamp, skriver det britiske medie The Times efter at have modtaget rapporter om det tirsdag.

"We fucking hit them," hører man en mand sige på en optagelse af konflikten ifølge mediet.

En anden mand gentog efter sigende de berømte ord fra den ukrainske soldat, der trodsigt modsatte sig en russisk ordre om at overgive en militær forpost på Snake Island i Sortehavet under dag ét af invasionen.

"Russian warship, go fuck yourself," sagde manden ifølge en lydoptagelse.

Den berømte lydoptagelse

Der er tale om flådefartøjet ’Valisy Bykov’, som er en lille type krigsskib kendt som en korvette. Det var et af to russiske flådefartøjer, der åbnede ild på Snake Island den 24. februar.

Et lydklip, som Søfart tidligere har bragt, opfangede en del af skibets konfrontation med de 13 ukrainske soldater, som nægtede at opgive deres post på øen.

"Dette er et russisk krigsskib," kan en uidentificeret stemme høres sige. "Jeg foreslår, at du lægger dine våben og overgiver dig for at undgå blodsudgydelser og unødvendige ofre. Ellers bliver du bombet."

Ukrainerne svarede i en pænere dansk oversættelse: "Russiske krigsskib, gå ad helvede til."

Ukraninere på øen overlevede

Modstandsmændene mentes oprindeligt at være blevet dræbt i en efterfølgende spærreild, men den ukrainske flåde meddelte senere, at gruppen overlevede og blev "taget til fange af de russiske angribere."

’Vasily Bykov’ blev ramt under en raketudveksling tidligt mandag, muligvis af et missil affyret af landbaserede ukrainske styrker, der forsvarede havnebyen Odesa, som i dagevis har forberedt et russisk angreb, skriver The Times.

"Skibet blev ødelagt, det er bekræftet," sagde en ukrainsk militærkilde til den britiske avis.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094