23948sdkhjf

Blue Water stopper også alt i Rusland og Belarus

Logistikselskabet Blue Water Shipping stopper al forretning i Rusland og Belarus og føjer sig dermed til de andre danske og udenlandske shipping- og logistikselskaber, der sætter handel de to lande på pause efter Ruslands invasion af Ukraine.

Det fremgår af en meddelelse fra virksomheden.

Blue Water skriver, at man respekterer og overholder sanktionerne i forbindelse med Ukraine-situationen, samt at man er dybt bekymrede over Ruslands fortsatte militære aktioner i Ukraine.

”Vi følger situationen løbende og vurderer, hvordan de stigende mængder af sanktioner mod Rusland påvirker vores aktiviteter og evne til at servicere vores kunder. Vi sætter alle nye bookinger, kontrakter og aktiviteter på pause i Rusland og Hviderusland – dette inkluderer enhver transit gennem Rusland og Hviderusland”, skriver virksomheden.

Virksomheden forventer, at situationen vil forårsage flere pludselige ændringer i selskabets drift og service, men man fremfører samtidig, at man vil gøre vores yderste for at informere kunderne direkte og så hurtigt som muligt for at diskutere alternative løsninger til deres transport.

Blue Water er ikke repræsenteret med eget kontor eller personale i Ukraine, men alle aktiviteter i Ukraine er allerede blevet stoppet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11