Gående med ukrainsk pas behøver ikke længere indløse billetter til Ærøexpressen, når de skal sejle fra Rudkøbing til Marstal.
- Vi følger statsbanernes beslutning om at lade de ukrainere, der kommer til Danmark, rejse gratis rundt i landet, siger Carl Jørgen Heide, kontorleder hos Ærøxpressen til Fyens.dk.
Ud over de gående vil også biler med ukrainske nummerplader samt vare- og lastbiler med nødhjælp til Ukraine rejse gratis på overfarten.
- Vi viser vores støtte og sympati til de ukrainske flygtninge, og gør i denne her situation, hvad vi kan for at hjælpe, uddyber Carl Jørgen Heide til hjemmesiden.