23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Havnearbejdere nægter at losse russiske skibe

Der er dog ingen russiske skibe i Esbjerg Havn og heller ingen på vej.

På grund af russernes invasion i Ukraine har havnemedarbejdere i Esbjerg Havn besluttet ikke at udføre arbejde på russiske skibe.

- Vi vil ikke røre godset, der vil ikke blive losset i havnen, og skibene vil ikke blive betjent af havnearbejdere, siger Thomas Møller, der er havnemedarbejder og bestyrelsesmedlem i Losseklubben, til Ekstra Bladet.

Direktør i Esbjerg Havn Dennis Jul Pedersen bakker op om sine medarbejderes beslutning.

- Vi forstår udmærket godt deres beslutning, og vi synes kun, at det er ganske rimeligt, siger Dennis Jul Pedersen.

- Er der nogen russiske skibe på vej til Esbjerg Havn, spørger avisen?

- Nej, det er der ikke. Vi får få russiske skibe om året, og lige nu er der ikke planlagt nogen skibe. Det bliver der nok heller ikke i den nære fremtid, svarer han.

Op til havnen selv at beslutte

Direktør i Danske Havne Tine Kirk Pedersen fortæller til Ekstra Bladet, at der i skrivende stund ikke er indført sanktioner mod russiske skibe i Danmark. Derfor er det op til de enkelte havne, om de ønsker at tage imod skibe fra Rusland.

I Esbjerg er man i hvert fald stålsatte på, at russiske skibe ikke er velkomne - også selv om der ikke er nogen russiske skibe i havne eller nogen på vej.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.091