Idet Vesten forsøger at lamme Ruslands økonomi i kølvandet på invasionen af Ukraine, ser skibsfarten igen ud til at være i politikernes sigtekorn som sanktionsmulighed.
Det skriver mediet Tradewinds.
Der er allerede indført sanktioner, som har påvirket skibsfarten, og der vil sandsynligvis komme flere.
Annonce- Selvfølgelig er der meget fragt ind og ud af Rusland. Og går vi tilbage til 2014, var der sanktioner rettet mod olieefterforskning i Arktis. Jeg forventer, at de ting er i spil igen og kan blive udvidet, og skibsfart er meget involveret i disse sektorer, siger Bruce Paulsen fra Seward & Kissel, der er formand for advokatfirmaets sanktionsgruppe.
AnnonceStatus lige nu er, at USA har hindret Sovcomflot, som er Ruslands største rederi, i at udvide sin kapital, mens fem af rederiets skibe er blevet sortlistet på grund af deres finansieringsordning med Ruslands PSB-bank.
Hvis skibsfart fortsætter med at være et mål for yderligere sanktioner - og den amerikanske præsident Joe Biden sagde torsdag, at amerikanske sanktioner ville blive pålagt russisk skibsbygning - kan det særligt ramme tankskibe og LNG-skibe.
AnnonceEn analytiker fra VesselsValue siger, at 7,4 procent af verdens tankflåde kunne være i fare for at blive sortlistet sammen med 3,5 procent af den samlede LNG-skibsflåde.
"Sanktioner mod russiske rederier kunne fjerne et vist overskud af skibe fra markedet uden at forårsage en særlig stor stigning i fragtraterne," vurderer analytikeren.
AnnonceGivet den afhængighed, nogle lande har af russisk olie og gas, og de nuværende høje priser, kan skibe og handel via skibe udgøre et attraktivt sanktionsmål, konkluderer analytikeren.
Annonce