23948sdkhjf

Avis: Søfartsstyrelsen synes at spilde millioner på domicilplan

Avisen Sjællandske kan via aktindsigt afsløre, at næsten tre millioner kroner er brugt på Søfartsstyrelsens domicilplan i Korsør Havn.

Det viser en aktindsigt, som mediet har fået i mailkorrespondancen mellem Bygningsstyrelsen og Søfartsstyrelsen.

Her fremgår det, at planen om at samle de 200 udflyttede medarbejdere i Søfartsstyrelsen i et hus har ligget helt stille i måneder.

Det fremgår også af aktindsigten, at Bygningsstyrelsen opgør de samlede udgifter til ’Byggesagen Korsør Havn’ ved udgangen af 2021 til 2.895.820,95 kroner.

Siden udflytningen, der blev besluttet i 2015 og ført ud i livet i 2017, har styrelsen beboet flere midlertidige adresser i Korsør og må fortsat flytte rundt, fordi domicilplanen er gået på grund.

Kontorchef varsler beslutning inden april

Sjællandske har henvendt sig til Søfartsstyrelsen for at få en status på planerne om at bygge et nyt samlende domicil på Batterivej med havneudsigt.

Kontorchef Anders Elmose Jørgensen har fremsendt følgende skriftlige citat til avisen:

"Corona har jo vendt op og ned på mange ting. Lige nu er mange organisationer i gang med at overveje, hvordan fremtidens arbejdspladser skal se ud. Det gør vi også i Søfartsstyrelsen. Det handler om, hvordan vi få skabt de bedste og mest hensigtsmæssige rammer for vores arbejde. Derfor kan Søfartsstyrelsen forventeligt først i løbet af 1. kvartal af 2022 melde noget mere konkret ud om styrelsens domicil-planer i Korsør." 

Kilde: https://www.sn.dk/slagelse-kommune/afslo...

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.101