250 medlemmer vil trække Lederne Søfart tilbage på egne hænder
En stor gruppe medlemmer føler sig overhørt af deres fagforening. Kommer der ikke nye boller på suppen, vil omkring 250 af dem forsøge at trække fagforeningen ud af hovedorganisationen Lederne, fortæller flere fra gruppen til Søfart
Omkring en tiendedel af medlemmerne i fagforeningen Lederne Søfart gør sig klar til at trække foreningen ud af hovedorganisationen Lederne og tilbage på egne hænder.
Det bekræfter flere kilder uafhængigt af hinanden til Fagavisen Søfart, hvoraf flere også retter hård kritik mod fagforeningens nuværende ledelse.