23948sdkhjf

Danske frømænd uddanner ghanesiske soldater i piratbekæmpelse

Ved udgangen af marts forlader ’Esbern Snare’ og dets knap 180 store besætning Guineabugten efter fire måneders mission, som har budt på flere udfordringer end man måske havde forventet på forhånd; - skudveksling, tilfangetagelser, lig i lasten…

Men inden de danske frømænd, der er med på missionen, forlader området med resten af besætningen, har de påtaget sig den opgave at oplære lokale soldater fra Ghana i piratbekæmpelse, så de kan føre opgaven videre, når danskerne inden længe retter stævnen mod hjem.

I den forbindelse har TV2 besøgt de kampklare soldater på en figureret øvelse, hvor de lokale soldater skulle boarde et skib i eftersøgningen efter eventuelle pirater.

- Vi holder øje med med skibene og i området omkring, hvor piraterne kunne tænkes at gemme sig, siger en af de lokale soldater, der har sit ansigt gemt bag en sort elefanthue, og som med sit våben og udrustning på mange måder ligner enhver anden elitesoldat.

Bedre udstyr

Danmark har for nyligt offentliggjort, at man vil donere 175 millioner kroner til Ghana og andre vestafrikanske lande, hvoraf en del af de penge skal gå til oplæring af soldater med henblik på at de kan opretholde noget af den fred, som det danske bidrag i området mener at have skabt.

Den træning og de penge kan man komme langt med i området. De lokale soldater mangler dog stadig lidt, før de er helt parate til at overtage opgaven efter danskerne

- Hvis Danmark kan give os lidt bedre udstyr, er vi klar til at bekæmpe piraterne, når Danmark tager hjem. For med den viden og træning vi har fået, er vi klar til at tage over, siger en anden soldat.

95 pct af alle gidseltagninger på skibe foregår i Guineabugten og i 2020 blev der registreret i alt 130 kidnapninger i området.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109