I Aalborg Havn har man store planer for vækst, selv om de seneste uger mest har budt på historier om tabet af arbejdspladser i kølvandet på, at rederiet Royal Arctic Line forlader havnen til fordel for Aarhus.
Claus Holstein, hvilke faktorer ligge bag vækstspringet?
- Frem mod 2030 vil vi fordoble omsætningen fra 200 til 400 mio. kr. Godsvækst alene kan ikke bringe os i mål. Vi anskuer os som en indlandshavn, hvilket betyder, at vi både kigger mod vand og mod land. Vi fokuserer i stigende grad på erhvervsforretningen og udviklingen af det omkringliggende erhvervsområde i Aalborg Øst ved at skabe de bedst mulige rammer for virksomhederne.