23948sdkhjf

Søren Skou kritiserer IMO for at nøle med klimamålsætningerne

Efter et flere ugers langt klimatopmøde i COP26, hvor verdens lande lykkedes med at blive enige om en hensigtserklæring om at nedsætte udledningen af klimafjendtlige gasser, skulle IMO ugen efter forsøge at ride videre på den bølge, da der blev afholdt det 77'ende møde i MEPC.

Resultaterne af IMO-mødet - eller manglen på samme - var bestemt ikke noget, som Søren Skou, CEO i A.P. Møller - Mærsk, er tilfreds med.

På LinkedIn skriver han:

- Resultaterne fra COP26 blev ikke overført til denne uges vigtige møde i Den Internationale Søfartsorganisation. Tværtimod blev det en forpasset mulighed, skriver han og uddyber:

- Vi har brug for et IMO, der kan levere, hvis vi skal have en chance for at dekarbonisere skibsfarten. Det kræver fremskridt nu. Det er på tide, at de ambitiøse stater investerer flere kræfter i arbejdet, og at resultaterne fra møderne bliver mere konkrete, skriver Søren Skou.

I forbindelse med sit skriv, kommer Søren Skou med nogle helt konkrete forslag til, hvad shippingbranchen fremover bør fokusere på, for at komme videre med arbejdet mod dekarbonisering.

Han mener, at man bør skabe en global standard for fremtidens brændstof, der skal sikre den nødvendige produktion, ligesom der skal være en aboslut sidste deadline for, hvornår omstillingen til dekarbonisering skal være implementeret. Den deadline skal blandt andet være med til at sikre, at der på et tidspunkt vil være et stop af nybyggede skibe, der sejler på fossil fremdrift.

Derudover foreslår han en etablering af en global fond, der skal finansieres af afgifter på fossile brændsler. Pengene fra fonden skal understøtte industrien i udviklingslandene. 

Desuden mener han, at IMO bør indføre de grønne korridorer, som blev foreslået ved COP26. Og derudover skal IMO forbedre sin dataindsamling og sikre, at alle informationer er gennemsigtige og transparente.

Søren Skou gør det også klart i sit skriv, at Mærsk nu vil gøre sit for at samarbejde med de andre IMO-nationer frem mod næste møde til juni 2022.

- Den globale shippingindustri - afskibere, investorere, bankfolk, redere, myndigheder og mange andre - står sammen med en klar opfordring om at regulere. Det vil vi gøre alt for at arbejde for, skriver Søren Skou.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093