Kommunalvalget er slut, og på denne plads skal der lyde en særlig hyldest til de lokalpolitikere, der brugte den lokale debat-arena til at rette søgelyset mod muligheder og udfordringer i den maritime verden.
Vi har på denne plads flere gange advaret om, at vores rederier, havne og maritime virksomheder er i fare for at miste den folkelige opbakning, fordi branchen bliver mere og mere fjern i mange danskeres øjne.