Finske Wärtsilä er generelt gået frem på alle selskabets forretningsben i løbet af tredje kvartal.
Det viser helt nyt regnskab, som selskabet præsenterede for offentligheden tidligere på dagen.
Wärtsilä kunne notere sig en ordretilgang i løbet af kvartalet på lige knap 1,2 mia. euro, hvilket er en fremgang på 21 pct i forhold til samme periode sidste år. Det bringer den samlede ordrebog op på svimlende 5,3 mia. euro for indeværende år.