23948sdkhjf

Prisvindende skibsmontør vinder endnu en pris

Deasún Grace er en stolt ung mand. PÅ en uges tid har han vundet hele to priser. 

DI Vendsyssel har på det årlige erhvervstræf i Hjørring Kommune overrakt DI´s Lærlingepris 2021 til Deasún Grace, som netop har gennemført sin læretid hos Vestkajens Maskinværksted i Hirtshals.

Så sent som sidste uge modtog Deasún Grace Metalindustriens Lærlingepris ML-prisen,som DI og Dansk Metal står bag, og som årligt uddeles til 25 nyudlærte svende, der har gennemført en erhvervsuddannelse indenfor metalindustrien. Se Søfarts omtale.

- At modtage disse priser er lidt det samme som at vinde en pokal i fodbold, men her et det på ens faglighed, siger Deasún Grace i en pressemeddelelsen fra klyngeorganisationen Marlog.

Han får ros af sin lærlingeplads.

- I Deasún har vi haft en lærling med en enorm høj faglighed, og det, sammen med et stort engagement og nysgerrighed kombineret med en ukuelighed i forhold til opgaverne, har gjort ham til en meget dygtig lærling, siger værkfører Brian Sproegel fra Vestkajens Maskinværksted.  

Som lærling hos Vestkajens Maskinværksted har Deasún Grace været omfattet af den maritime lærlingeordning, der til dagligt huses af Marlog, og lærlingekoordinator Anette H. Sørensen har fulgt Deasún gennem hele læretiden.

 - Jeg håber, at fortællingen om Deasún, der med en afsluttet erhvervsuddannelse, der åbner et hav af døre i form at job, karrieremuligheder og videregående uddannelser, kan være med til at inspirere flere unge til at tage en erhvervsuddannelse, siger Anette H. Sørensen.

Deasún overvejer på et tidspunkt at læse til maskinmester.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109