23948sdkhjf

Politisk flertal: Staten skal eje 50,1 procent af energiøen i Nordsøen

Danmarks største anlægsprojekt, Energiøen i Nordsøen, skal forsyne Danmark og Europa med grøn strøm, på sigt også til skibe, og ventes at koste omkring 210 milliarder.

Et bredt politisk flertal er blevet enige om flere af de overordnede rammer for udbud og ejerskab af Energiøen i Nordsøen.

Det oplyser Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i en pressemeddelelse.

Partierne har aftalt, at der skal laves ét samlet udbud af både anlægsarbejde og partnerskab.

- Energiøen i Nordsøen er ét af vor tids største grønne projekter, som også bliver mødt med kæmpestor interesse og engagement i Folketinget og erhvervslivet.

- Det understreger aftalen her også, hvor vi nu tager endnu et vigtigt skridt, der skal bidrage til at sikre et stærkt, grønt samarbejde mellem det offentlige og det private erhvervsliv, udtaler klimaminister Dan Jørgensen i pressemeddelelsen.

Det er meningen, at energiøen skal forsyne Danmark og Europa med grøn strøm.

Den danske stat kommer til at eje mindst 50,1 procent af øen, og ejerskabet skal bygges op som et aktieselskab.

Professor: Fornuftige rammer

Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning og vedvarende energi ved Aalborg Universitet synes, at de overordnede rammer for projektet med aftalen er fornuftige.

Det skyldes blandt andet, at man ikke starter med den meget store udbygning på ti gigawatt, men lægger ud med en mere faseinddelt udbygning.

- Det er langt mere realistisk, at man kommer ud over rampen med en faseinddelt udbygning af den her energiø, end hvis man havde valgt at starte med den fulde udbyggede energiø, siger han.

Det er regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Konservative, Liberal Alliance og Alternativet, der står bag aftalen.

Øen ventes at komme til at koste 210 milliarder kroner. Det svarer til fem Storebæltsbroer.

Dansk Energi: Velkommen

Dansk Energi skriver i en pressemeddelelse, at de hilser aftalen velkommen, men siger samtidig, at der nu skal træffes beslutninger hurtigt, så øen ikke bliver forsinket.

- Ét samlet udbud kan speede processen op, og det er der stærkt brug for. Nu kan interesserede bydere få inddraget entreprenører tidligt i projektet og levere et stærkt og innovativt bud fra start, siger Kristine Grunnet, der er branchechef i Dansk Energi og tilføjer:

- Det er helt afgørende, at de næste beslutninger træffes hurtigt, da vi har brug for meget mere grøn strøm til at gennemføre klimamålet i 2030 og til at banke CO2'en i bund i alle sektorer. Derfor skal tidsplanen optimeres, og vi skal have fjernet de barrierer og usikkerheder, der kan forsinke processen.

Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark.

FAKTA: Energiøen i Nordsøen er Danmarks største anlægsprojekt

Nedenfor kan du blive klogere på øen, der kan blive Danmarks største anlægsprojekt:

* Energiøen er en kunstig ø, der skal ligge 80 kilometer ude i Nordsøen. Den skal samle og fordele strømmen fra omkringliggende havvindmølleparker.

* Det ventes, at øen kommer til at koste 210 milliarder kroner - svarende til fem Storebæltsbroer.

* Øen skal levere strøm til Danmark og Europa. Den skal forbindes til omkringliggende havvindmølleparker og flere landes elnet.

* Der er aftalt en kapacitet for tre gigawatt havvind på øen, hvilket svarer til tre millioner husstandes strømforbrug. På sigt skal øen have en kapacitet på ti gigawatt havvind - altså svarende til ti millioner husstandes forbrug.

* I torsdagens aftale står dog, at partierne ved årsskiftet vil beslutte, om øen skal have en kapacitet på 10 gigawatt fra starten.

* En ø der kan håndtere tre gigawatt havvind forventes at få en størrelse på mindst 120.000 kvadratmeter. Det svarer til 18 fodboldbaner. Når øen udvides til at have en kapacitet på 10 gigawatt, forventes den som minimum at få et areal svarende til 64 fodboldbaner.

* På sigt er det ambitionen, at anlæg på øen også skal kunne lagre strømmen og omdanne den til brændstof til fly, skibe og lastbiler.

* I første fase er der planer om, at der skal være omkring 200 havvindmøller, og det kan blive udbygget til 650 havvindmøller.

* Det forventes, at møllerne bliver over 260 meter høje - hvilket er uset højt for en havvindmølle.

Kilder: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Ritzau.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094