3

Billeder

Ved udgangen af august kan Søren Poulsgaard Jensen endelig smide direktionsjakken. Scandlines-topchefen vil blive husket som en mand, der ikke var bange for at gå i direkte infight med ministre og embedsmænd på slotsholmen. Foto: Magnus Møller.

Cirka midt i interviewet med Scandlines-direktør Søren Poulsgaard Jensen, bliver der en kort pause, da avisens udsendte stiller spørgsmålet: Hvad har været din største ærgrelse i din tid som CEO i Scandlines? Pausen indikerer på ingen måde, at Poulsgaard ikke ved, hvilket emne, som han vil trække frem. Men det er tydeligt, at han søger at finde den rette formulering, og det er tydeligt, at han ikke ønsker at fremtræde unødigt konfliktskabende her, hvor der kun er få uger til sidste arbejdsdag som CEO i færgerederiet Scandlines.

Til sidst kommer det:

- Min største ærgrelse handler om hele det tunnel-fandango, som vi har været tvunget til at skulle spille med på i så mange år. Jeg ærgrer mig over, at det er lykkedes for vores modstandere at placere os i en rolle som en virksomhed, der bare er imod alting. Det har vi aldrig været. Det har vi aldrig sagt. Men det har været en meget overvældende maskine at skulle prøve at stå imod hele tiden.

Søren Poulsgaard Jensen fortsætter:

- Vores synspunkter omkring Femern-forbindelsen har ikke rigtig haft nogen nyhedsværdi, og er typisk bare blevet betragtet som noget bagstræberisk snak. Det har ærgret mig meget. Jeg har bestræbt mig på at kommunikere klart og åbent, og måske en kende mere aggressivt end man er vant til i Danmark. Men selv med den indsats må jeg bare konstatere, at det har væren én stor dyne at slå i. Det har godt nok været en formidabel modstander at være oppe imod.

Tranformationen

I en dansk rederibranche, hvor det tilsyneladende er en uskreven regel aldrig at tale åbent imod det politiske establishment på Slotsholmen, har rederibossen Søren Poulsgaard Jensen i et helt årti gang på gang gjort sig bemærket med sine bramfrie, og ikke ubetinget konfliktdæmpende, synspunkter. Detaljerne i den nærmest uendelige Femern-tvist med den til enhver tid siddende transportminister samt "hovedfjenden" Femern A/S, kan man læse om andetsteds på dette opslag.

For mens Femern-konflikten er spektakulær, er det en mindst lige så interessant historie, hvordan Scandlines under Poulsgaards CEO-tid har gennemgået en gevaldig transformation fra et stort, mangearmet passager- og færgerederi til et noget mindre - men meget mere fokuseret - short sea rederi med to højintensive ruter mellem Danmark og Tyskland.

Hvad betragter du som din største sejr i din tid som CEO?

- Helt klart vores miljø- og klimatiltag. Jeg mener, at Scandlines har været frontløber på klimateknologi. Vi har truffet nogle modige og omkostningstunge beslutninger om grøn teknologi på et tidspunkt, hvor teknologierne fortsat blev betragtet som umodne. Alligevel gik vi i gang. Og fik succes. Det er jeg meget stolt af, forklarer Søren Poulsgaard Jensen.

Klima i fokus

Allerede i 2013 byggede Scandlines den første af færgerne på Rødby-Puttgarden overfarten om til hybridfærge, hvor en af de fem dieselgeneratorer blev erstattet med en batteripakke på 1,6 MWh. På dette tidspunkt et af de største batteriprojekter i den maritime verden. Erfaringerne var så gode, at rederiet allerede i 2014 ombyggede de tre øvrige passagerfærger på ruten til hybridfærger. Projektet fik opmærksomhed fra EU, der valgte at yde pilotprojektstøtte til batteriprojektet for at inspirere andre rederier til at investere i batteriteknologi. Da der skulle nye færger til rederiets anden rute - Gedser-Rostock - i 2016, valgte rederiet også at satse på hybridfærger.

I dag er status dermed, at Søren Poulsgaard råder over verdens største flåde af hybridfærger. Sidenhen er den ene af færgerne på Gedser-Rostock samtidig blevet forsynet med rotorsejl, der yderligere reducerer brændstofforbruget og sikrer, at CO2-udledningen reduceres.

For optimistisk

Ikke alt er dog gået som Poulsgaard ønskede. Som relativt ny CEO stod Poulsgaard således bag formuleringen af en ambition om, at færgerne mellem Rødby-Puttgarden skulle være overgået til emissionsfri drift senest i 2020. Denne ambition måtte rederiet sidenhen modificere. I dag er ambitionen den samme, men tidsplanen holdt ikke. I dag kommer der fortsat emissioner op af skorstenen, og der er ikke truffet beslutninger om de investeringer, der skal give rederiet sin første emissionsfri færge.

Har Scandlines været for optimistisk?

- Ja, vi var nok lidt for optimistiske dengang. Vi må erkende, at det tager længere tid end forventet for teknologierne at udvikle sig, siger Søren Poulsgaard Jensen.

Han fortsætter:

- En ting er at installere batteripakker på færgerne. Men selv vores korteste overfart, Rødby-Puttgarden, er altså relativt lang, hvis al fremdrift skal dækkes af batterier. Det er ikke praktisk muligt at tage dette spring endnu. Eller rettere: Hvis vi skal tage dette spring her og nu, vil der være så mange praktiske udfordringer, der vil skulle løses, at det ganske enkelt vil blive alt, alt for dyrt.

Kapitalfond i ryggen

Er det hårdt at være rederidirektør i et kapitalfondsejet færgerederi?

- Der er masser pres på, hvilket jeg betragter som positivt. Med en kapitalfond som ejer kan du være helt sikker på at have en ejer, der ønsker forandringer undervejs. Du skal konstant kunne argumentere for, hvorfor du beslutter som du gør, og hvorfor du prioriterer som du gør. Det giver en omstillingsparathed, som er meget inspirerende, siger Søren Poulsgaard Jensen. Søren Poulsgaard Jensen har sidste arbejdsdag i Scandlines ved udgangen af august. Efterfølgeren bliver Carsten Nørland, der kommer fra bryggeriet Royal Unibrew.