Fyldte ordrebøger, vækst gennem flere år og en solid egenkapital.
Siden stiftelsen i 2015, har Vordingborg Bugser sejlet det ene positive regnskab hjem efter det andet. I 2020 slog man alle rekorder med et positivt resultat efter skat på mere end 900.000 kroner.
Direktøren for det hele hedder Rasmus Juul Tambour. Han var blot 25 år, da han søsatte sin første slæbebåd for seks år siden. Dengang bestod flåden af et lille træskib og et par løsarbejdere agerede besætning.