23948sdkhjf

Partnerskab med bl.a. Haldor Topsøe og Vestas får midler til Power-to-X projekt

Nu kan demonstrationsanlæg til produktion af grøn ammoniak til skibsfarten komme fra start

Et dansk partnerskab har fået 81 mio. kr. i støtte fra EUDP (Danish Energy Technology Development and Demonstration Program) til at udvikle verdens første industrielle dynamiske demonstrationsanlæg til produktion af grøn ammoniak.

Partnerne er Skovgaard Invest, Vestas og Haldor Topsøe, der sammen skal bygge et Power-to-X-anlæg, som fra 2023 vil kunne producere 5.000 tons grøn ammoniak om året, baseret på vedvarende energi.

- Vi er meget tilfredse med, at EUDP anerkender projektet som helt centralt i forhold til at udvikle og demonstrere ny, dansk energiteknologi inden for Power-to-X. Tildelingen af midler fra EUDP er afgørende for, at vi kan gå videre med projektet, siger Kim Grøn Knudsen, chef for strategi og innovative løsninger hos Haldor Topsøe.

- Vores projekt viser, at vi i Danmark har stærke virksomheder i alle led af Power-to-X-værdikæden og vil sætte Danmark på verdenskortet som en af verdens førende nationer på området. Samtidig demonstrerer projektet, at vi er godt på vej til at kunne gøre det omkostningseffektivt. Anlægget designes, så det er klar til opskalering og kan fungere som pejlemærke for kommende projekter, hvor man via elektrolyse vil omdanne grøn strøm fra vindmøller og solceller til bæredygtige brændstoffer, uddyber Kim Grøn Knudsen.

Ammoniakken fra projektet kan i flydende form anvendes som bæredygtigt brændstof, f.eks. i skibstrafikken. Den årlige produktion vil spare klimaet for 8.200 tons CO2.

Artiklen er en del af temaet E-Fuels og PtX .

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125