23948sdkhjf

Fjord Line indsætter ny hurtigfærge på fredag

Fjord Line indsætter på fredag rederiets nybyggede hurtigfærge ’Fjord FSTR’ på ruten mellem Hirtshals og Kristiansand. ’Fjord FSTR’ ankom til Hirtshals fra byggeværftet i Filippinerne 11. april og har siden ventet på, at rejserestriktionerne mellem Danmark og Norge ville blive lempet i en sådan grad, at sæsonruten kunne genoptages med den nye færge for i år.

Læs også: ’Fjord FSTR’ fordobler kapaciteten på Fjord Lines hurtigfærgerute

I første omgang genstarter Fjord Line ruten med en begrænset fartplan med en enkelt dobbelttur i døgnet, men fra 5. juli overgår ruten til den ordinære fartplan, oplyser rederiet.
I perioden frem til 5. juli er det ifølge Fjord Line kun fuldt-vaccinerede og personer under 18 år, der kan rejse.

Planlægger man at rejse efter den 5. juli, så opfordres man til at orientere sig yderligere, når de næste lempelser i rejserestriktionerne træder i kraft i løbet af de kommende uger.

Det dansk/norske færgerederi kommer i meddelelsen om indsættelsen af ’Fjord FSTR’ ikke nærmere ind på, hvornår de øvrige ruter ud fra Hirtshals med de konventionelle færger overgår fra fragt-mode til også at medtage almindelige ferierejsende. I stedet henvises til Danmarks og Norges officielle hjemmesider med rejserestriktioner.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094