23948sdkhjf

Skuffede branchefolk efter klimamøde i IMO: "Det har ikke været sjovt at følge"

Fem dages komplekse, tekniske og politiske forhandlinger i MEPC er ovre. Der tegner sig en klar tendens i den danske maritime sektor: tempoet er sløvt, løsningerne er uambitiøse og reelt indhold er en mangelvare

Alt for få aftaler og for mange udsættelser.

Det er de umiddelbare reaktioner på det fem dage lange virtuelle møde i IMO’s klimakomite EMPC, hvis man spørger rundt i den danske maritime sektor.

For det var for svært at få enderne til at mødes for de 174 lande, som har vidt forskellige interesser, når de skulle forsøge at blive enige om konkrete tiltag for at indfri de samlede målsætninger om reducering af udledningen af drivhusgasser og en mere energieffektiv maritim sektor.

Medlemsstaterne blev dog enige om, at skibe skal reducere deres drivhusgasudledninger med samlet set 11 pct i årene mellem 2023 og 2026. Der kunne dog ikke opnås enighed om, hvordan sektoren skal reducere sit udslip i årene frem mod 2030.

Til gengæld blev man enige om to forskellige indekseringer – EEXI og CII - som skal måle skibenes effektivitet og kategorisere skibene efter, hvor klimavenlige de er.

Men der var ikke opbakning til en forskningsfond på 5 mia. dollar til udvikling af grønne løsninger og derfor blev det punkt også udsat til næste møde.

Herunder finder du reaktioner fra nogle af de danske aktører i den maritime sektor.

Andreas Nordseth - Direktør i Søfartsstyrelsen:

Søfartsstyrelsen, der leder den danske delegation ved forhandlingerne, var umiddelbart glade for, at der trods alt blev vedtaget nogle aftaler, men håber på, at der fremover vil komme lidt mere skub i tingene.

I en pressemeddelelse udtaler direktøren kortfattet:

- Det er positivt, at det trods vanskelige forhandlinger med meget forskellige syn på sagen lykkedes at lande en aftale, der holder fast i 2030-målet og lægger spor for de første år – om end det ikke er med så høje ambitioner, som vi ønskede. Nu fortsætter vi indsatsen og skal nu få stillet skarpt på kravene på mellemlangt og langt sigt, så den internationale skibsfart ikke efterlades i tvivl om, at reduktionsmålene skal opfyldes, siger Andreas Nordseth.

Simon Bergulf - Head of Regulatory Affairs i A.P Møller - Mærsk:

I Mærsk ser man på resultaterne af forhandlingerne med blandede følelser. Her fremhæver man forhandlingsklimaet som noget, der er hæmmende for løsningerne og resultaterne. Dog glæder man sig over, at der nu er lagt en arbejdsplan for, hvordan man i fremtiden skal samarbejde mod en grønnere branche:

- Mødet i MEPC afslørede den grundlæggende kløft mellem IMO-medlemsstaterne i diskussionen om reducering af drivhusgasser. Det var ikke en let opgave for formanden at holde diskussionerne på rette spor, men heldigvis blev der vedtaget nogle vigtige fremskridt.

- Det er positivt, at IMO nu kan tackle reelle overgangsforanstaltninger med en vedtaget arbejdsplan, der giver et overblik over de næste trin og en overordnet tidsramme. Maersk håber, at det vil gøre det muligt for IMO at blive enige om en markedsbaseret foranstaltning inden 2025, som flere IMO-medlemsstater har anmodet om, siger Simon Bergulf i en skriftlig udtalelse

Jenny N. Braat – Administrerende direktør i Danske Maritime

I brancheforeningen Danske Maritime står man tilbage med følelsen af en søfartsorganisation, som simpelthen rykker sig for langsomt. Her frygter man, at de manglende resultater på sigt kan få den konsekvens, at lande og regioner begynder at gå enegang i stedet for at samarbejde.

- Først og fremmest vil vi gerne rose den danske delegation, som har kæmpet en hård kamp. Desværre var det ikke nok, og vi er meget ærgerlige over, at medlemmerne ikke rykker sig hurtigere mod en mere bæredygtig branche.

- Fra vores synspunkt er den helt store udfordring tidsperspektivet. Jo længere løsningerne lader vente på sig, desto sværere bliver det at komme i mål, og så risikerer man, at tiden løber fra os. Teknologierne til at effektivisere branchen findes, men der er simpelthen for langt mellem parterne til, at man kan blive enige om de grundlæggende ting.

- IMO har det med ikke at skabe resultater hurtigt nok. Det skal man simpelthen arbejde på at lave om, siger Jenny N. Braat

Michael Prehn – IMO-repræsentant for Salomonøerne:

Salomonøernes repræsentant i IMO, danske Michael Prehn, var glædeligt overrasket, da han forlod det virtuelle møde på den sidste dag. Forinden havde der været for mange indspark uden indhold og han havde svært ved at se en ende på tingene, særligt i diskussionen om de kortsigtede løsninger. Til gengæld kom der andre boller på suppen på den sidste dag, hvor fokus i større grad var på de langsigtede løsninger:

- De første fire dage var skuffende, men på den sidste dag kom der skred i forhandlingerne. Jeg er særligt glad for, at det lykkedes at udarbejde en arbejdsplan, som giver mulighed for, at vi kan begynde at udvikle nogle konkrete løsninger på næste møde.

- Jeg er skuffet over det, der skete i løbet af de første par dage, hvor meget tid gik på at diskutere ’short time measures’. Jeg mener ikke, at de kortsigtede mål – såkaldt short term measures - er effektive, fordi de stort set er frivillige og derfor ikke giver flere forbedringer end skibene alligevel i forvejen vil opnå.

- Den sidste dag var meget bedre end jeg havde troet. Der blev fokuseret på mellem- og langsigtede mål. Jeg havde frygtet, vi udelukkende skulle drøfte procedurer, men vi endte faktisk med at udarbejde en konkret arbejdsplan for det fremtidige arbejde. Jeg forventer, at det konkrete arbejde nu vil begynde på næste møde, og det er meget opmuntrende, siger Michael Prehn

Maria Skipper Schween - Direktør for maritim forskning i Danske Rederier

Danske Rederiers forventninger til mødet blev ikke indfriet. Her mener man, at medlemslandene har for mange modsatstrittende interesser, ligesom det virtuelle format er med til at skabe et dårligt forhandlingsklima:

- Vi havde håbet på vished omkring 2030 målet. Det er ærgerligt, at man står med en regulering, der på den ene side håndhæves med meget let hånd, og på den anden side ikke garanterer, at man rent faktisk når i mål i 2030 med en forbedring i energieffektiviteten på 40 pct

- Hovedparten af IMO’s 174 medlemslande bare ikke er dér, hvor vi og en række ambitiøse lande er. Det er selvfølgelig frustrerende, men vi må arbejde med det, vi har, og forsøge at trække landene i en mere ambitiøs retning. Vi glæder os til at IMO-landene igen kan mødes fysisk, for der er ingen tvivl om, at den virtuelle mødeform gør det vanskeligt at skabe den nødvendige fremdrift, siger Maria Skipper Schween

Hans Otto Kristensen – Skibsingeniør og tidligere leder for Maritime DTU

Skibsingeniør Hans Otto Kristensen er ved at miste tilliden til IMO. Der er for meget varm luft og for få løsninger på, hvordan man skaber grøn luft. Han savner faglig ballast i forhandlingslokalet, og hvis ikke der snart sker noget konkret, kan det få store konsekvenser for IMO:

- Det har ikke været sjovt at følge. Der var alt for meget snak uden handling bag. Der er ikke nok fokus på videnskab og faglighed. Der er for mange lande, der hele tiden går imod de andres forslag.

- Tidsfristerne er ved at skride for IMO. Man er nået til et sted i forhandlingerne, hvor indholdet bliver meget kompliceret, og derfor er det svært for medlemmerne at blive enige om noget konkret. Det irriterer mig grusomt, og jeg har aldrig været ude for noget lignende i IMO. Jeg har i mange år deltaget i IMO arbejde og betragtet det som seriøst arbejde, hvor Danmark gennem årene har sat mange vigtige aftryk, ved hjælp af sagligt og fagligt velfunderet arbejde. Det prøver Danmark heldigvis stadig på og jeg havde derfor ønsket at forhandlingsklimaet havde været mere befordrende for den tilgang.

- Hvis vi skal videre med målsætningerne i IMO, så skal vi have nogle flere folk ind med faglig ballast ind der kan give et dygtigt fagligt input. Det er forfærdeligt kompliceret stof, det man forhandler om, og det bliver IMO nu ramt af. Hvis ikke der snart sker noget, vil man i 2028 pludselig opdage, at man kun har to år til at indfri sine egne målsætninger. Så får man brug for at finde på hurtige løsninger, men sådan nogle findes ikke, siger Hans Otto Kristensen

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.094