Med en funklende ny bygning kaldet House of Industry som ramme bliver det efter sommerferien muligt at tage en maskinmesteruddannelse i Viborg.
Uddannelsen bliver en afdeling under Aarhus Maskinmesterskole, der i en årrække har boet i bygningen Navitas på Aarhus Havn.
Det skriver Viborg Folkeblad.
Mens mange maskinmestre undervejs i deres karriereforløb sejler langfart, henter andre deres udkomme på land.
Uddannelsen henvender sig til to grupper af unge. Dels nybagte studenter, dels unge med en faglig uddannelse og endelig faktisk en tredje gruppe, der har taget en såkaldt EUX-uddannelse, der er en kombination af en studentereksamen og en erhvervsuddannelse.