23948sdkhjf

DFDS havde fremgang på fragt igennem brexit-kvartal

Fragtmængderne steg i årets første tre måneder på trods af corona, der dog ikke uventet tog hårdt på passagerforretningen

- Vi kom igennem brexit bedre end forventet takket være vores fokus på kundernes behov og omfattende forberedelser. Næste punkt på dagsordenen er en succesfuld integration af HSF Logistics Group, siger Torben Carlsen, CEO i DFDS. I forbindelse med rederiets førstekvartalsrapport, der blev offentliggjort i morges.

DFDS’ fragtomsætningen steg 5 pct. til 3,7 mia. kr. i årets 1. kvartal, mens passageromsætningen faldt 72 pct. til 0,1 mia. kr. Den samlede omsætning faldt 1 pct. til 3,8 mia. kr.

Fragtens samlede EBITDA før særlige poster steg 165 mio. kr. eller 25 pct. til 836 mio. kr., mens EBITDA for passageraktiviteterne faldt 42 mio. kr. til minus 93 mio. kr. 

Middelhavet og brexit

Det samlede EBITDA steg 23 pct. til 750 mio. kr. Resultatfremgangen for fragtfærge- og logistikaktiviteterne var hovedsageligt drevet af forretningsenheden Mediterranean og aktiviteter knyttet til brexit-overgangen.

Passagervolumen forblev afdæmpet i kvartalet som følge af de stramme rejserestriktioner, der var gældende i hele kvartalet. Passagerydelser leveres i tre forretningsenheder - Passenger, Channel og Baltic Sea.

Forventningerne til EBITDA for 2021 blev hævet 23. april 2021 efter højere fragtresultater end forventet for de fleste forretningsenheder. 

Omsætningen forventes uændret at vokse med 20-25 pct., mens intervallet for EBITDA før særlige poster er hævet til 3,2-3,6 mia. kr. fra tidligere 3,0-3,5 mia. kr. (2020: 2,7 mia. kr.. Der er fortsat stor usikkerhed, og væsentlige ændringer i forventningernes forudsætninger kan stadig forekomme i resten af året.

DFDS A/S
mio. kr. 1. kvt. 2021 1. kvt. 2020
Omsætning 3,768 3,813
EBITDA 750 610
EBIT før særlige poster 278 133
Resultat før skat 192 96

Læs mere om: DFDS
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.188