23948sdkhjf

Kulturændring hos Mærsk: Har hyret 4000 inden for logistik

De seneste år har A.P. Møller-Mærsk arbejdet på en ny strategi, der skal tage den gamle koncern fra traditionel rederivirksomhed til en integreret transport- og logistikvirksomhed.

Til Børsen sætter Vincent Clerc, direktør for Ocean & Logistics og de facto næstkommanderende efter topchef Søren Skou, ord på kulturrevolutionen i Mærsk.

- Den allerstørste forandring er forståelsen af, at kunderne har et valg, at vi skal optjene deres tillid, og at vi ikke automatisk får dem, bare fordi vi hedder Mærsk. Den form for ydmyghed, der er i at lytte til kunderne frem for bare at gøre det, vi synes er bedst, er jeg ret stolt af, siger Vincent Clerc, der har 24 års erfaring i Mærsk.

Vincent Clerc fortæller yderligere, at den før så topstyrede virksomhed nu i højere grad forsøger at placere styringen hos lokale regions- og landechefer.

Derudover udtaler han, at omstruktureringen har betyder, at Mærsk har hyret 4000 medarbejdere inden for logistik.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109