23948sdkhjf

Betydelig optimisme hos Mærsk efter stærkt første kvartal

Mærsks markeder er i så god gænge, at forventningen til 2021 nu er hævet 4,5 mia. dollars

Mærsk hæver forventningen markant til 2021. Det sker efter den foreløbige revidering af de økonomiske nøgletal for årets første kvartal, hvor omsætningen var på 12,4 mia. dollars, mens EBITDA er 4,0 mia. dollars og EBIT på 3,1 mia. dollars.

Ifølge en selskabsmeddelelse fra Mærsk skyldtes det gode resultat primært den særlige markedssituation med stigende efterspørgsel og dermed knaphed i forsyningskæderne og mangel på materiel (containere) til følge. 

I Første kvartal 2021 steg volumenerne i Ocean således med 5,7 pct. og gennemsnitsraterne med 35 pct. i forhold til sidste år.

På grund af det forventede resultat for 1. kvartal 2021 og da den særlige markedssituation forventes at fortsætte ind i 4. kvartal 2021, er guidance for hele 2021 blevet opjusteret således, at EBITDA nu forventes at blive i omegnen af 13-15 mia. dollars (tidligere 8,5-10,5 mia. dollars) og EBIT i omegnen af 9-11 mia. dollars. (tidligere 4.3-6.3 mia. dollars).

Pressede forsyningskæder

Free cash flow (FCF) forventes nu at være på mindst 7 mia. dollars (tidligere over 3,5 mia. dollars), og CAPEX forventninger til 2021-22 er nu opjusteret til at være omkring 7 mia. dollars (tidligere 4,5-5,5 mia. dollars), grundet højere omkostninger til indkøb af yderlige containere for at imødegå den nuværende knaphed i forsyningskæderne, forbedre servicepålideligheden i Ocean samt organisk vækst i Logistics & Services.

Forventningerne til den globale efterspørgsel i 2021 er blevet opjusteret til 5-7 pct. mod tidligere 3-5 pct., primært drevet af eksport volumener fra Kina til USA.

Ifølge selskabsmeddelelsen er handelsvilkårene for de kommende kvartaler fortsat påvirkede af en højere end normal volatilitet grundet potentielle ændringer i det nuværende efterspørgselsmønster, knaphed i forsyningskæderne og mangel på materiel, som kan påvirke short-term containerraterne.

A.P. Møller - Mærsk offentliggør resultatet for 1. kvartal onsdag i næste uge.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11